Hvordan kan man slibe diamanter?

Da diamanter er så hårde, kan de kun slibes med sig selv. I praksis bruges diamantstøv blandet med olivenolie. Blandingen anbringes på en plade, der roterer med cirka 2800 omdrejninger i minuttet. Når det overhovedet kan lade sig gøre at slibe en diamant, skyldes det, at mineralets hårdhed er skiftende og afhænger af retningen. Diamant er et krystallinsk materiale, og under slibningen udnytter man de naturlige spalteflader, som findes i stoffet. Hårdheden er størst parallelt med de såkaldte oktaederflader, det vil sige de krystalformer, der har otte sideflader, mens den er mindst parallelt med terningefladerne. I det diamantpulver, man bruger til at slibe med, vil der altid være nogle korn, som er hårdere end den diamant, der bearbejdes, og derfor kan det lade sig gøre at slibe den. Den skiftende hårdhed er også årsagen til, at man kan knuse diamanter til pulver. Hvis en diamant bliver udsat for tryk i en ganske bestemt vinkel, er den nemlig overraskende ustabil. En stor del af de diamanter, der bruges industrielt, er fremstillet syntetisk, men ellers anvender man i industrien urene eller misfarvede diamanter til at slibe, skære og polere med. Under en tredjedel af alle diamanter er i øvrigt af en så høj kvalitet, at de kan bruges som smykker. Diamanter er i virkeligheden rent kulstof, som er blevet udsat for ekstreme tryk- og temperaturforhold dybt i jorden.