Glas er kort fortalt gennemsigtigt, fordi dets elektroner ikke “bremser” synligt lys – modsat i langt de fleste andre materialer.
Lys består af partikler kaldet fotoner, og når de rammer et materiale, påvirker de dets elektroner.
Elektroner bevæger sig rundt om deres atomkerner i forskellige baner med hver deres energiniveau – også kaldet forskellige bånd.
Hvis en foton indeholder den mængde energi, som adskiller to bånd i et materiale, kan den afgive sin energi til en elektron, der så kan skifte bånd.
Hvis fotonen indeholder for lidt energi til manøvren, fortsætter den videre igennem materialet.
Fotonerne i synligt lys rummer ikke nok energi til at flytte elektronerne i glassets atomer, og dermed passerer lyset igennem og når vores øjne uændret.
Derfor oplever vi, at glas er gennemsigtigt.
Det gælder dog kun for synligt lys.
I ultraviolet lys, som har kortere bølgelængder end synligt lys og ikke kan opfattes af vores øjne, indeholder fotonerne fx nok energi til, at den kan overføres til glassets elektroner, som så skifter baner.
Det er grunden til, at vinduer bremser ultraviolet lys, men lader synligt lys passere.
Glas bremser også en del infrarødt lys – i daglig tale varme – som er lys med længere bølgelængder end synligt lys.