Glimmer, Cambridge, vegansk

Nu er det her: verdens første bæredygtige glimmer

Forskerne lover, at det nye glimmer er præcis lige så festligt og irriterende, som vi kender det – det sviner bare ikke verdenshavene til med mikroplast.

Forskerne lover, at det nye glimmer er præcis lige så festligt og irriterende, som vi kender det – det sviner bare ikke verdenshavene til med mikroplast.

Shutterstock

Du kender sikkert glimmerpulver fra festlige begivenheder, spraglede kreaværksteder eller kulørte kosmetikprodukter – og du ved, det kan klamre sig til din hud i dagevis, når først du har været i nærheden af det.

Men vidste du, at pigmenterne, der gør glimmerpulveret festligt, består af mikroplast, der for det meste ender som forurening i verdenshavene?

Bæredygtigt og endda vegansk

Det har forskere ved University of Cambridge besluttet sig for at gøre noget ved. De har som de første i verden udviklet en ny type glimmer, der både kan masseproduceres og samtidig er bæredygtigt, bionedbrydeligt og endda vegansk.

Glimmeret kan kaldes vegansk, fordi kernekomponenten i det nye produkt er nanokrystaller af cellulose, der er taget fra cellevægge i planter, frugter og grøntsager.

Glimmerpulver, Cambridge, bæredygtigt

Tre ampuller med forskernes bæredygtige glimmer i forskellige farver.

© Benjamin Droguet

Nanokrystallerne bøjer lyset på en sådan måde, at der opstår forskellige farver ved forskellige synsvinkler. Effekten kaldes strukturel farve, og den gør materialet præcis lige så glitrende, som du kender det fra konventionelt glimmer.

Strukturel farve findes også i naturen, hvor fænomenet frembringer nogle af verdens smukkeste farvespil som fx på sommefuglevinger og påfuglefjer.

Kan produceres kommercielt

Den nye type glimmerpulver kan ifølge forskerne masseproduceres på eksisterende industrielt udstyr og baseres på kommercielt tilgængelig cellulose. Og produktionen er tilmed mindre energikrævende end tidligere.

Forskerne håber, at virksomheder vil tage det bæredygtige glimmer til sig i fremtiden, så langt mindre mikroplast ender i verdenshavene. Alene kosmetikindustrien i Europa bruger op mod 5500 tons mikroplast årligt.