En uhelbredelig, sjælden sygdom var skyld i, at en sydkoreansk pige i 2016 døde i en alder af blot syv år. Nu er hun vakt til live igen.
Det tog omtrent otte måneder for de sydkoreanske programmører at genskabe pigen Nayeon i en virtuel virkelighed, som kan ses i dokumentarfilmen 'I Met You'.
Moderen Jang Ji-sung er castet til dokumentarfilmen, og hendes virtuelle møde med datteren Nayeon er iscenesat. Alligevel er følelserne i filmen hjerteskærende. Og teknologien, der gør det muligt, rejser derfor etiske dilemmaer.
Du har måske også mistet en person, der stod dig nær; en person, du for alt i verden ville møde igen. Spørgsmålet er: Bør du?
Filmen er udgivet af Munhwa Broadcasting Corporation, der er én af Sydkoreas fire store nationale tv- og radiovirksomheder.
Hvad ville du gøre?
Sarah Jones, prodekan for Computing, Engineering and Media på det britiske De Montort University er ikke i tvivl. I Daily Mail finder hun eksperimentet bekymrende"
"En af de største bekymringer er de afdødes rettigheder. Ville de selv ønske at blive bragt til live igen? Hvem kontrollerer hvilke ord, de siger? Og kan de manipuleres til at indlede samtaler, der ellers aldrig ville have fundet sted?"
Et helt andet dilemma, som Sarah Jones rejser, er, om denne type VR-genforeninger skal være engangsforestillinger, eller om de skal bruges til at genskabe en relation, der hele tiden udvikler sig.
En anden ekspert, Dr. Blay Whitby, der underviser i filosofisk og teknologisk etik på University of Sussex stemmer i og siger til Daily Mail, at "det rejser bekymrende etiske problemer", og at "vi endnu ikke kender de psykologiske bivirkninger ved at blive bragt sammen med mennesker, der er gået bort."
Døde kunstnere optræder på koncerter
Her tester holdet bag filmen 'I Met You' VR-teknologien. Med en såkaldt green screen blev det muligt at skabe et univers omkring pigen Nayeon. Grøn er ikke en naturlig hudfarve, og det gør, at Nayeon kan bevæge sig rundt - uden at gå i et med baggrunden eller flimre uhensigtsmæssigt.
Genfødslen af den sydkoreanske pige i et virtuelt univers er unikt, fordi vi næppe har set en så troværdig gengivelse af virkeligheden.
Men det er langt fra første gang, at døde mennesker vækkes til live i digitaliserede udgaver.
Med lasere og en avancerede refleksionsteknikker har lysingeniører de seneste år lykkedes med at skabe hologrammer af afdøde idoler.
Derfor har vi de senere år kunne genopleve kunstnere som Michael Jackson, 2pac, Buddy Holly og Roy Orbinson på scenen.
Og lige nu giver Whitney Houston koncerter som et hologram.
Hvad er virtual reality?
Ordene virtual reality dukker første gang op i 1938, hvor franskmanden Antonin Artaud i en novellesamling beskriver teatrets virkemidler som "la réalité virtuelle" – på engelsk oversat til virtual reality.
Men først i 1962 dukker det første forsøg på en egentlig VR-maskine op.
Maskinen, som blev kaldt Sensorama, viste korte film i 3D med vidvinkel og krydrede oplevelsen med stereolyd, blæst og duftstoffer udsendt på bestemte tidspunkter.
I begyndelsen blev VR mest af alt brugt til underholdning. Men i dag anvendes de fascinerende videoer og medrivende computerspil også i uddannelsessammenhænge.
Eksempelvis er teknologien et redskab i træningen af soldater.
Med et virtual reality-headset, bevægelsessensorer og controllere er det muligt at simulere kampsituationer langt nemmere og væsentligt billigere end ved rigtige militærøvelser.
Og i psykologien bruges VR som et middel mod angst og andre mere specifikke fobier.