Hvis du læser disse linjer, så ved jeg det allerede. Jeg ved også, hvem du er! Altså ikke, hvad du hedder. Men jeg ved, hvor du bor i landet.
Jeg ved, hvor mange artikler du læser – hvor langt ned du læser, og hvor ofte du besøger os. Jeg ved også, om du er kommet hertil via et nyhedsbrev eller Facebook – og om du foretrækker at lytte til eller læse artiklerne.
Som det fremgår, kender jeg dig ret godt, selvom vi ikke har mødt hinanden. Derfor er det kun rimeligt, at du også ved, hvem jeg er, og hvorfor jeg “overvåger” dig.
Mit navn er Sebastian Relster, chefredaktør på Illustreret Videnskab, og jeg vil skynde mig at tilføje, at vi selvfølgelig ikke indsamler eller gemmer følsomme eller personlige oplysninger om dig.
Det data, vi indsamler, handler ikke om dig som person, men som abonnent på Illustreret Videnskab. Du har vist os tillid ved at betale for et abonnement, så jeg vil gerne returnere tilliden ved at gøre dig klogere på, hvordan vi bruger data, når vi skriver vores artikler, og hvordan vores nyudviklede algoritme er opbygget.
Undervejs får du præsenteret de ti historier, som algoritmen mener, at du og vores øvrige abonnenter synes er mest spændende. Er du enig med algoritmen? Det finder vi ud af til slut, hvor jeg også løfter sløret for, hvilken artikel hele redaktionen håber snart bliver udkonkurreret fra top-10.
Lad os begynde med nr. 10 og 9 på algoritmens topliste, hvor hhv. parasitter og overgangsalderen har hovedrollen:
Artikel nr. 10 er ikke for sarte sjæle. Du er aldrig alene!:
Artikel nr. 9 giver håb for midaldrende kvinder ... og mænd!:
Hver gang vi besøger en hjemmeside, kortlægges vores gøren og laden til mindste detalje. Ejeren af hjemmesiden kan i sit dataværktøj analysere forskellige digitale sladrehanke – såkaldte metricer. Hver især afslører disse metricer detaljer om brugerens adfærd, men de har deres begrænsninger.
Metricen “sidevisninger” – page views – kan fx fortælle, hvor mange artikler du åbner og læser. Men den kan ikke stå alene, for hvis du åbner en masse artikler, men ikke læser dem til ende, så må du have mistet interessen undervejs. Artiklen skal ikke alene åbnes, den skal også læses.
Vi fortsætter med algoritmens favoritter. Tilsyneladende vil vores abonnenter gerne læse om sex og kæledyr – dog ikke i samme artikel!
Artikel nr. 8 giver videnskabelig vejledning til et godt sexliv:
Nr. 7 på listen afgør den urgamle dyst mellem katte- og hundeejere:
Jeg kan faktisk se, om du læser hele artiklen til ende eller stopper efter fx 25 %. Førstnævnte er selvfølgelig målet, men det dur heller ikke, hvis du når til bunds i alle artikler, men kun læser to artikler på en måned, så har jeg ikke leveret artikler nok, som du synes er spændende.
Måleenhederne, vores metricer, kan med andre ord ikke stå alene. De skal vægtes og sættes i forhold til hinanden, så vi kan sammenligne artikler på tværs. Ind på scenen træder vores nye algoritme, der netop samler flere metricer i én score.
Så snart du besøker en nettside, som den til Illustrert Vitenskap, blir atferden og vanene dine registrert og sporet.
Dine læsevaner afsløres af tre typer sladrehanke
Langt de fleste medier overvåger, hvordan deres indhold bliver brugt, og hvor populært fx særlige emneområder eller artikeltyper er. Det sker ved at indsamle såkaldte metricer, der kan opdeles i tre kategorier afhængigt af deres kompleksitet.
Åbnede du boksen ovenover, der forklarede om metricer? Det håber jeg, for den interaktion belønnes også af algoritmen.
Som abonnent har du også adgang til en app, hvor du nemt kan tilgå og høre artiklerne oplæst. Hvad nu, hvis du bruger det meste af din tid i appen? Det skal algoritmen også tage højde for.
Og sådan kobler vi stadig flere metricer og måleenheder til algoritmen, indtil den er så forfinet, at den på flere niveauer afspejler, hvad du egenlig synes om en artikel.
I midten af top-10-listen finder vi levende døde og mundbind.
I artikel nr. 6 afsløres det, hvordan vi lever videre efter døden:
Artikel nr. 5 afliver myter om mundbind:
Algoritmen kan meget hurtigt afgøre diskussioner om, hvorvidt en artikel er populær blandt abonnenter eller ej. Hvis algoritmen spytter en lav score ud, kom du sikkert aldrig gennem artiklen, mens en høj score vidner om, at du følte dig godt underholdt.
Jeg kommer selvfølgelig til at følge med i, om denne artikel ligger over eller under gennemsnittet. Og du vil gøre mig en stor tjeneste ved at læse videre, da jeg ellers kommer til at lægge ører til en del spydigheder fra redaktionen.
“Du vil gøre mig en stor tjeneste ved at læse videre, da jeg ellers kommer til at lægge ører til en del spydigheder fra redaktionen.” Sebastian Relster, chefredaktør, Illustreret Videnskab
Hvis du læser disse linjer, har du faktisk hængt på i omkring syv minutter, så jeg scorer allerede højt på nogle metricer. Men hold ud lidt endnu! Du skal også finde ud af, hvordan vi bruger algoritmen til at lave mere af dit favoritindhold, og så skal du selvfølgelig have at vide, hvad den bedst scorende artikel i løbet af de sidste seks måneder handler om – og hvilken artikel jeg gerne ser skubbet ud af listen.
Nedtællingen fortsætter med Marianergravens mysterier og en ustabil vulkan:
I artikel nr. 4 besøger vi sære væsener på verdens dybeste sted:
Nr. 3 på listen handler om Etna, der er ved at synke sammen under sin egen vægt:
Vi på redaktionen har en ret god fornemmelse af, hvad du vil læse. Tror vi da. Men med vores nye algoritme har vi nu mulighed for at holde den mavefornemmelse op mod data. Hvad har de ti artikler, som er listet op i løbet af denne artikel, tilfælles? Hvad gør, at netop de ligger i top-10 og ikke ti andre? Er det længden, emnet eller måden, de er fortalt på?
Hvis vi kan genkende nogle mønstre, kan vi også blive bedre til at lave det indhold, du synes om.
Top-10-listen afslører, at vores indloggede brugere gerne læser om sig selv – om kroppen, om sygdomme og sex. Et gammelt journalistisk mundheld lyder, at sex, vold og fæces altid sælger, og de emner fænger selvfølgelig også hos os. Du er jo ikke anderledes end andre mennesker.
Du er selvfølgelig nysgerrig på det samme som alle andre, men du vil ikke have tomme kalorier. Tyngden og dokumentationen skal være i orden.
Og så alligevel! For de topscorende artikler om – det kropsnære, kan vi kalde det – er ganske grundige og indeholder masser af videnskabelig tyngde. Det fortæller mig, at du selvfølgelig er nysgerrig på det samme som alle andre mennesker, men du vil ikke have tomme kalorier. Tyngden og dokumentationen skal være i orden.
Apropos tyngde kan vi også se, at du kan kapere ganske meget information – hvis vi ellers fortæller historien ordentligt. Artiklen om døden (nr. 6) og Marianergraven (nr. 4) er fx betydelig længere end gennemsnittet.
Hvis vi udvider listen til top-20 (du kan finde nr. 11-20 nederst i artiklen), begynder emner som vikinger, Hyperloop og vulkaner at dukke op, og en top-50-liste rummer alle de emneområder, som vi beskæftiger os med. Dog er rumfart og astronomi næsten fraværende.
Det kunne være tegn på, at du ikke er så interesseret i fund af exoplaneter og NASA’s nye planer for at erobre Månen, som vi tror. Eller hvad? Giv gerne din mening til kende:
HURTIG AFSTEMNING:
Jeg kan også se, at gennemsnitslængden for vores top-10-historier er 1494 ord, så nu nærmer denne artikel sig grænsen for, hvor længe jeg kan tillade mig at holde på dig. Tiden må være inde til at afsløre de to topscorere:
De to bedst scorende artikler på vores top-10-liste besvarer begge et nagende spørgsmål.
Artikel nr. 2 giver svar på alt dét, du ikke tør spørge om:
Den populæreste artikel på top-10-listen bringer dig helt tæt på narcissisten:
Og hermed nåede vi frem til den artikel, jeg så gerne vil have udkonkurreret fra top-10-listen: penisartiklen (som den kaldes på redaktionen), der ligger nr. 2 på listen.
Artiklen er lødig, velfortalt og videnskabeligt funderet, så jeg har ikke noget at udsætte på kvaliteten. Men den har hjemsøgt vores popularitetslister for længe. Og at den nu også erobrer andenpladsen på vores nye avancerede top-10-liste, er en krigserklæring. Nu skal den væk fra listen. Og den eneste måde at gøre det på er ved at lave ti artikler, der er populærere end den.
Og dét er grunden til, at jeg overvåger dig. Jeg vil gerne lave flere artikler, som du synes er spændende, så jeg kan slippe for penisartiklen!
Problemet er, at nu har jeg gjort dig opmærksom på penisartiklen, og det må næsten kræve overmenneskelige anstrengelser fra din side IKKE at klikke ind på den – eller de øvrige artikler i top-10. Og hvis du gør det, så belønnes de af algoritmen, og så finder de vej til top-10-listen ... osv. Hvis algoritmen er for simpel, risikerer vi, at den bliver selvbekræftende, og at vi udvikler tunnelsyn.
Derfor kan vi ikke overlade alle valg til algoritmer. Formlen bag skal udfordres hele tiden, og det har du chancen for at gøre nu. Nedenfor kan du rangordne dine top-3-favoritartikler. Jeg skal nok holde øje med dine svar!