Ny teori om 1000 år gammel mur i Peru
Forskning fra arkæologisk udgravning i Peru indikerer, at godt 1000 år gammel forsvarsmur kan have beskyttet mod andet end invasioner.
Den 1000 år gamle mur, Muralla La Cumbre, løber hen over ti kilometer på tværs af ørkenen og to udtørrede flodlejer nær byen Trujillo i det nordlige Peru.
I det nordlige Peru nær byen Trujillo findes en gammel ørkenmur kaldet Muralla La Cumbre, der blev bygget for omkring 1.000 år siden af Chimú-folket i Chimor-riget.
De byggede den ti kilometer lange mur for at beskytte sig mod invasioner fra inkaerne, som de længe havde været i konflikt med.
Nu viser ny arkæologisk forskning, at muren kan have været brugt som andet end forsvarsværk mod fjender. Faktisk kan værket have haft flere funktioner.
I et interview med videnskabsmediet LiveScience fortæller en af forskerne bag opdagelsen, arkæolog Gabriel Prieto ved University of Florida, at muren også har fungeret som beskyttelse mod kraftige oversvømmelser.
Oversvømmelsesaflejringer på den østlige side af muren indikerer, at værket har beskyttet værdifuld landbrugsjord og kanaler mod hærgen fra El Niño-oversvømmelser.
El Niño forekommer godt hvert tredje til femte år, når havet ud for Perus kyster opvarmes, som får lufttrykket til at falde i området.
Dette medfører kraftig nedbør i Sydamerika. Og i disse ellers tørre områder leder de kraftige regnbyger ofte til ødelæggende jord- og mudderskred. Også for 1.000 år siden antyder aflejringer på Muralla La Cumbre.
"Den årlige nedbørsmængde i et almindeligt år er meget lav - næsten ingen regn overhovedet," fortæller Gabriel Prieto til LiveScience.
"Så når nedbøren var meget høj, forårsagede det en masse skade."
Arkæologerne fandt kun markante lag af oversvømmelsesaflejringer på østsiden af den gamle mur.
Kan også have beskyttet hovedstad
Da Gabriel Prieto og hans hold begyndte at undersøge den 2,5 meter høje mur, fandt de kun lag af oversvømmelsesaflejringer på dens østlige side.
Derfor tyder det på, at muren også er blevet bygget for at beskytte Chimú-landbrugene mod vest.
Derudover tog forskerholdet nogle kulstof 14-prøver fra murens nederste lag, hvilket afslørede, at muren blev påbegyndt omkring år 1100 – meget sandsynligt efter en stor El Niño-oversvømmelse på det tidspunkt.
Kulstof 14-prøver fra de nederste lag af muren viser, at værket blev påbegyndt omkring år 1100, kort tid efter en stor El Niño-oversvømmelse.
Muren er opført på tværs af to tørre flodlejer, som oversvømmes, når de kraftige regnbyger rammer. Derved har muret fungeret som en slags dæmning, fortæller Prieto.
Foruden at beskytte landbruget tyder et netværk af kanaler på, at de også har beskyttet Chimor-rigets hovedstad Chan Chan.
Forskerholdets resultater er ved at blive fagfællebedømt. En uafhængig forsker, Edward Swenson fra University of Toronto, bakker dog overfor LiveScience op om Gabriel Prietos teori.
"Ideen slog mig først som ulogisk, for jeg har ikke hørt om mure mod vand før," fortæller han.
Efter Prietos nye resultater er han overbevist om, at muren har fungeret som beskyttelse mod oversvømmelser, men han holder fast i, at den også har været et forsvarsværk mod Inka-angreb.