Passagerflyet er de seneste år blevet et udskældt transportmiddel, fordi flyveturene udleder store mængder CO2 og bidrager til den globale opvarmning.
Kommercielle flyrejser står for omkring 2,5 procent af verdens samlede CO2-udledning. Inden corona-pandemien lukkede store dele af branchen ned, udledte luftbusserne lige i omegnen af en milliard tons CO2 om året.
Men nu har ingeniørerne i det amerikanske rumagentur NASA løftet sløret for en ny type fly-vinger, der angiveligt kan skære helt op til 30 procent CO2-udledningen væk på en flyvetur.
I samarbejde med flyfabrikanten Boeing har NASA designet flyet X-66A, der i midten af juni fik særlig status som "eksperiment-fly" af det amerikanske flyvevåben, US Air Force, skriver NASA i en pressemeddelelse.
Eksperiment-flyene - med et X først i navnet - skal afprøve nye teknologier og designs, der potentielt kan bredes ud til masseproduktion i fremtiden.
Slank vinge får flyet til at svæve bedre
Det nye X-66A-fly letter efter planen for første gang i 2028.
Eksperiment-flyet bliver spækket med ny teknologi, som nye materialer i flyets konstruktion, mere effektiv elektronik og avancerede jetmotorer.
Men mest opsigtsvækkende er en lang og slank vinge, der støttes af en stiver.
Transonic Truss-Braced Wing hedder designet, og det skal både sænke luftmodstanden mod vingen og gøre flyet i stand til at svæve bedre og dermed spare brændstof.
En nyudviklet type vinge, der minder om vingen på et svævefly, skal gøre NASA og Boeings eksperiment-fly i stand til at svæve bedre og spare brændstof.
Tilsammen gør de nye teknologier ifølge NASA og Boeing X-66A-flyet i stand til at skære næsten en tredjedel af klima-aftrykket for en tur mellem skyerne.
Og den besparelse er sammenlignet med de mest moderne fly. I forhold til et fly fra 2005, som mange af luftfartsselskabernes flåder stadig består af, vil X-66A skære næsten to tredjedele af CO2-udledningerne væk.
Milliard-investering i grøn luftfart
Første skridt på NASA og Boeings vej mod et grønnere luftrum er at få bygget en testmodel.
Rumagenturet og flygiganten har tilsammen investeret godt og vel en milliard dollar i dét projekt. Boeing punger ud med 725 millioner dollar (eller næsten fem milliarder kroner), mens NASA står for resten af budgettet.
Testmodellen skal bygges ud fra et MD-90-fly, som er et lille jetfly med én gang mellem passagersæderne.
Dimensionerne på de nye, slanke vinger er tilpasset efter fly af den størrelse, som også er en klassisk model i luftfartsselskabernes hangarer.
Passagerfly i den størrelse står for ca. halvdelen af den kommercielle flytrafiks CO2-udledninger.