Passagerflyet er de seneste år blevet et udskældt transportmiddel, fordi flyveturene udleder store mængder CO2 og bidrager til den globale opvarmning.
Kommercielle flyrejser står for omkring 2,5 procent af verdens samlede CO2-udledning. Inden corona-pandemien lukkede store dele af branchen ned, udledte luftbusserne lige i omegnen af en milliard tons CO2 om året.
Men nu har ingeniørerne i det amerikanske rumagentur NASA løftet sløret for en ny type fly-vinger, der angiveligt kan skære helt op til 30 procent CO2-udledningen væk på en flyvetur.