I begyndelsen af juli 2014 stiger Fabien Cousteau op af bølgerne ud for Florida Keys efter 31 dage i et trangt rør på havbunden. Ingen forskere har på dette tidspunkt boet så længe under vand.
Men undervandsmissionen er blot en forsmag på, hvad den franskfødte dykker og miljøforkæmper har planer om.
Står det til Fabien Cousteau, skal en pendant til Den Internationale Rumstation, ISS, nemlig bygges dybt under havets overflade og stå klar til indflytning i 2025.
Tegningerne til Proteus, som forskningsstationen er blevet døbt, ligger klar i løbet af 2022. I de efterfølgende år skal stationen anlægges ca. 18 meter under havoverfladen nær Curaçao i Det Caribiske Hav.
372 kvadratmeter skal Proteus brede sig over. Undervandsbasen skal huse 12 beboere.
Målet er at skabe en permanent beboet undervandsbase, hvor forskere intensivt og uforstyrret kan undersøge havet på allernærmeste hold.
Vi har indtil nu kun udforsket omkring fem procent af oceanerne, men forskerne ombord på Proteus søger ikke kun en bedre forståelse af dybet, og hvordan vi beskytter dyrelivet – de håber også at finde nye organismer.
31 dage i havet
Proteus bliver verdens uden sammenligning største undersøiske forskningsstation og er tegnet af den schweiziske industrielle designer Yves Béhar. Undervandsbasen er grundlæggende bygget op omkring to cirkulære etager forbundet med en spiralformet korridor.
Langs periferien af de to etager stritter et antal moduler ud, som kan bruges til laboratorier, opholdsrum eller gartnerier og monteres eller fjernes efter behov.
Proteus’ opbygning i moduler betyder, at sammenligningen med ISS ligger ligefor. Rumstationen er skabt i et samarbejde mellem bl.a. NASA og det russiske rumagentur, Roskosmos, som et forskningslaboratorium i rummet, hvor astronauter kan bo i uger eller måneder ad gangen og udføre videnskabelige eksperimenter.
På Proteus skal såkaldte akvanauter – betegnelsen for dykkere, der bliver under vand i længere perioder ad gangen – stå for undersøgelserne.
Proteus bliver en rumstation på havets bund
Akkurat som rumstationen ISS skal Proteus opbygges med moduler, der gør det muligt at skræddersy undervandsbasen til beboernes behov, 18 meter under havoverfladen.
1. Månepool giver adgang
Forskerne har adgang til havet via en åben vandpassage kaldet en moon pool. Passagen opstår, på samme måde som hvis du trykker et glas ned i en balje vand med bunden opad. Her vil luften samle sig i glasset og holde vandet ude.
2. Gartneri leverer maden
Moduler langs ydersiden indeholder laboratorier, sovekamre, skadestue og sågar et såkaldt hydroponisk gartneri, hvor beboerne kan dyrke grøntsager. Modsat et traditionelt gartneri dyrkes planterne i vand i stedet for i jord.
3. Ubåde lægger til i garage
Undervandsbasen skal efter planen kunne udvides med en form for dok eller “garage”. Her kan både bemandede og ubemandede ubåde lægge til for at tage mandskab ombord, blive repareret eller få batterierne ladet op.
4. Hviler på fem ben
Proteus er konstrueret med fem ben, som forankrer undervandsbasen solidt i havbunden. Benene er dog stadig så fleksible, at de giver en smule efter for havstrømmenes og havbundens bevægelser, hvilket minimerer risikoen for brud.
I dag er det største undervandshabitat til forskning Aquarius Reef Base, hvor Fabien Cousteau tilbragte 31 dage i 2014.
Aquarius Reef Base blev bygget i 1986 og har siden været base for over 120 forskningsmissioner. Forskningsstationen ligger ni kilometer fra kysten på 19 meters dybde og fungerede så sent som i 2021 som træningsfacilitet for astronauter, der forbereder sig på NASA’s kommende missioner til Månen.
I 2014 tilbragte Fabien Cousteau 31 dage på Aquarius Reef Base i Florida. Opholdet resulterede i flere end ti forskningsartikler og opsamling af mere end 12 terabytes data.
Men trods seks køjesenge, et lille køkken, aircondition og wi-fi er den 37 m2 store Aquarius Reef Base ikke velegnet til længerevarende missioner.
Der skal tænkes større, mener Fabien Cousteau.
Farfar var først under vand
Hvis efternavnet lyder bekendt, er det ikke tilfældigt.
Fabiens farfar var den legendariske dykker og filmmand Jacques Cousteau, der blev verdenskendt gennem talrige TV-dokumentarer. Iført sin karakteristiske, røde hue berettede Jacques Cousteau om ekspeditionerne med det specialbyggede skib Calypso.
Jacques Cousteau fik i 1960’erne opført tre undervandsbaser, Conshelf I, II og III, for at afklare, om mennesket kunne leve under havets overflade i længere tid.
I 1962 flyttede to akvanauter ind i Conshelf I, der lå på ti meters dybde ud for Marseilles kyst.
Akvanauter flyttede ned i dybet
I seks årtier har forskere boet i baser under havoverfladerne for at gøre videnskaben klogere på livet i oceanerne.
1962-1965
Fransk TV-kendis bygger tre baser
Jacques Cousteau får i 1962-1965 opført undervandsbaserne Conshelf I, II og III for at undersøge, hvor lang tid mennesket kan leve under vand. Med Conshelf II sætter Cousteau rekorden, da han opholder sig 30 dage på havbunden.
1968
Tysk base studerede gydende sild
Den 14 m lange og syv m høje, undervandsstation Helgoland skulle nærstudere gydende sild samt havets akustik. Skiftehold med fire dykkere arbejdede en uge ad gangen i stationen, der var udstyret med et laboratorium.
1969-1970
NASA byggede undervandsbaser
Tektite I og II blev konstrueret af General Electric med støtte fra NASA, der ville udnytte undervandsbaserne til at undersøge, hvordan forskere håndterer at skulle arbejde under fremmedartede og isolerede forhold i lang tid.
1971-1983
Forskningsbase blev til hotel
I 2014 blev rekorden for det længste ophold i et undervandshabitat sat. Den 73 dage lange rekord fandt sted i undervandshotellet Jules’ Undersea Lodge, som frem til 1983 hed La Chalupa og fungerede som forskningslaboratorium.
1986-?
Florida huser eneste aktive habitat
Aquarius Reef Base er den eneste undervandsstation, som stadig er i aktiv brug til forskning og astronauttræning. Her slår Fabien Cousteau i 2014 sin farfars rekord fra 1962 på 30 dages forskningsophold med én dag.
2025
Proteus erobrer havbunden
Med Proteus, som skal stå færdig i 2025, vil Fabien Cousteau for alvor bringe akvanauterne tilbage i dybet. Her får de hele 372 m2 at boltre sig på og rig lejlighed til at undersøge oceanerne i uger eller måneder ad gangen.
Jacques Cousteau konkluderede, at mennesker godt kan opholde sig længe under vandet, men at manglen på sollys udgør en helbredsrisiko.
Ekspeditionerne i 1960’erne var delvist finansieret af olieselskaber som BP, der så muligheder i at udforske havbunden for nye olieforekomster. Men i dag ligger Fabien Cousteaus fokus helt og aldeles på at nærstudere havmiljøet.
Havbase forhindrer dykkersyge
Proteus skal indeholde forskellige laboratorier, sovekabiner, køkken, opholdsrum, badeværelser og verdens første undervandsdrivhus, hvor beboerne kan dyrke deres egne grøntsager.
Fra et filmstudie skal forskerne sende liveoptagelser til fx undervisningsbrug eller til kolleger og samarbejdspartnere på land.
Undervandsstationen er desuden forsynet med store koøjer både på siderne og i loftet, så der slipper så meget naturligt lys ind som muligt – dette for at forsøge at råde bod på problemerne med manglende sollys, som farfaren allerede påpegede seks årtier tidligere.
En stor fordel ved en undervandsbase som Proteus er, at beboerne opholder sig ved samme tryk som i havet omkring dem.
Dermed slipper de for risikoen for dykkersyge og kan dykke i op til 12 timer hver dag for at samle prøver og gøre sig observationer.
Dykkersyge er et fænomen, som opstår, når en dykker bevæger sig for hurtigt op til overfladen, hvor trykket er lavere. Trykændringen danner kvælstofbobler i blod og væv, som kan føre til alt fra svimmelhed og ledsmerter til bevidstløshed og dødsfald.
Men opholder man sig i længere tid på samme dybde og tryk, vænner kroppen sig til omgivelserne – en teknik, som kaldes mætningsdykning.
10-12 timer om dagen kan forskerne forlade Proteus og indsamle prøver i havet udenfor.
Iført dykkerudstyr forlader forskerne Proteus gennem en åben vandpassage, kaldet en moon pool, inde i undervandsbasen, som kan eksistere, netop fordi lufttrykket indenfor er det samme som i det omgivende hav.
Når dykkerne vender retur, kan de atter tage dykkerudstyret af og trække vejret frit i Proteus’ indre.
Havbund kortlægges i 3D
En teknisk udfordring er at placere Proteus på havbunden på en måde, så basen står stabilt og sikkert for fremtiden.
Undervandsstationen skal hvile på et fundament af fem stolper, som er så fleksible, at de kan tilpasse sig bevægelserne fra havstrømmene og havbunden og samtidig holde Proteus solidt forankret.
I 2021 gennemførte Fabien Cousteau og samarbejdspartnere en omfattende 3D-kortlægning af selve havbunden vha. en såkaldt multibeam-sonar, som via reflekterede lydbølger bestemmer afstanden til havbunden.
Med sonaren har Cousteau bl.a. kortlagt omkring 6 km2 rev ud for Curaçao og fundet de mest oplagte steder at placere Proteus.
Den italienske virksomhed Drass Group skal stå for selve konstruktionen af den rumstationslignende base, som forventes at gå i gang i løbet af 2023.
Proteus skal bygges på 18 meters dybde ud for den caribiske ø Curaçao. Her er Fabien Cousteau på vej i vandet for at inspicere forholdene.
Fabien Cousteau forventer, at Proteus fra sin position 18 meter under overfladen vil være med til at opdage nye arter i dybet og måske endda at fremme den medicinske forskning.
Tre år kan klares på en måned
Nogle arter af havsvampe indeholder nemlig stoffer, der bruges i kræftmedicin. En mere omfattende udforskning af verdenshavene afslører måske andre ukendte organismer, der kan hjælpe forskerne.
Og forventningerne er store.
Fabien Cousteau skønner, at han og holdet på de 31 dage i Aquarius Reef Base i 2014 nåede at udføre eksperimenter og observationer, som det ville tage omkring tre år at gennemføre med traditionelle dykkermissioner.
Forskerne optog bl.a. slowmotionfilm med et specialudviklet kamera, som optager med 20.000 billeder i sekundet. Kameraet fangede bl.a. en detaljeret video af knælerrejens eksplosive angreb – en bevægelse, som varer blot 0,3 sekunder.
VIDEO: Se optagelserne af knælerrejens angreb
Efter sin 31 dage lange mission på Aquarius Reef Base holdt Fabien Cousteau et foredrag om sine opdagelser i dybet – bl.a. knælerrejens lynsnare angreb.
I den markant større Proteus får forskerne endnu bedre forhold og kan undersøge dybet mere udførligt end nogensinde før – og dermed gøre os endnu klogere på havenes hemmeligheder.
Med tiden skal undervandsstationen endda suppleres med en satellitbase ca. 70 meter under havoverfladen. Herfra skal dykkere kunne gennemføre kortere missioner af et par timers varighed, før de atter vender tilbage til Proteus.
I over 20 år har ISS nærstuderet rummet over os – nu er turen endelig kommet til at gå i dybden med vores egen planet.