Hvornår blev plæneklipperen opfundet?
Hvornår blev plæneklipperen opfundet, og hvor fik opfinderen egentlig ideen til en plæneklipper fra?
Plæneklipperen blev opfundet af briten Edwin Beard Budding i 1827 og patenteret i 1830. I patentet blev plæneklipperen beskrevet som “en ny kombination og anvendelse af maskineri til beskæring og klipning af planteoverflader på plæner, græsjord og sportsbaner”.
Inspiration fra en tekstilfabrik
Inspirationen til plæneklipperen fik Budding på en tekstilfabrik, hvor vævede uldstoffer blev trimmet med en klippemaskine med roterende klinger. Klippemaskinen fjernede overskydende fibre, så overfladen blev tæt og ensartet.
Dette princip udnyttede Budding til at udvikle en cylinderklipper af støbejern med tre knivblade, der roterede om en horisontal akse, når plæneklipperen blev skubbet fremad.
Selve klipningen skete som med en saks mellem de roterende knive og en fastmonteret kniv, hvorefter græsset blev samlet op i en bakke foran på maskinen.
Otte mands arbejde sparet væk
Blandt de første, der tog Buddings plæneklipper i brug, var gartneren i den zoologiske have i Regent’s Park i London. Efter en fire måneders prøveperiode erklærede gartneren sig fuldt tilfreds med maskinen, som gjorde seks til otte mands arbejde med segl.
Før plæneklipperens tid
Før græsslåmaskinen kom til, måtte man slå plænerne med le eller segl eller klippe græsset med fx en fåresaks, hvilket var et ekstremt hårdt og tidskrævende arbejde. I store haver og parker blev græsset dog holdt nede af fx får, kvæg eller hjortevildt.