Noget af det gode ved papirfly er, at det er nemt at komme i gang med, samtidig med at der er endeløse muligheder for optimering og nørderi for dem, der vil bygge mere avancerede fly, der flyver længere og hurtigere.
Med denne guide til det perfekte papirfly er du godt klædt på til at kunne folde verdens bedste papirfly.
I denne artikel kommer vi ind på:
- Hvorfor flyver et papirfly?
- Hvordan får man papirfly til at flyve stabilt?
- Forskellige papirfly-modeller
- Hvordan folder man verdens bedste papirfly?
Nye papirflysbyggere kan starte fra begyndelsen og er du øvet, kan du læse med længere nede i artiklen, hvor vi giver eksempler på avancerede modeller.
Hvorfor flyver et papirfly?
Et papirfly kan flyve af de samme grunde som et rigtigt fly, så vi starter med lidt grundlæggende aerodynamik, som er god at kende til, når du folder dine papirfly.
Der er grundlæggende fire kræfter, der påvirker et fly - og et papirfly - i luften: Opdrift, trækkraft, luftmodstand og tyngdekraft.
En kombination af opdrift, trækkraft, luftmodstand og tyngdekraft er det, der påvirker flyets evne til at flyve. Pilene viser, hvilken retning flyet skubbes i af de forskellige kræfter.
De fire kræfter virker modsat hinanden: Opdrift og trækkraft holder flyet i luften og i fart, mens tyngdekraften og luftmodstanden arbejder imod.
Tyngdekraften kan vi ikke stille noget op med, men vi kan forsøge at minimere luftmodstanden og øge trækkraft og opdrift, når vi skal folde verdens bedste papirfly.
Opdrift
Opdrift er den kraft, der holder flyet i luften, og uden den ville flyet ikke kunne lette.
Der er to modeller, der illustrerer opdrift:
- Bernoulli-princippet
- Angrebsvinklen.
Bernoulli-princippet
Formen på en flyvinge er med til at skabe opdrift.
Set fra siden er en flyvinge ikke flad, men derimod kurvet. Formen er designet til at skabe opdrift, og det sker efter Bernoullis princip.
For at forstå det, må vi først lære, at luft sædvanligvis presser lige meget på alle sider af et objekt. Når et fly flyver fremad, bliver luften splittet op, idet den rammer forreste kant af vingen, og samlet igen ved den bageste kant.
Profilen på vingen gør, at luften bevæger sig længere over vingen end under, men i det samme tidsrum - luften over vingen bevæger sig altså hurtigere.
Når luften på den måde får mere fart på, bliver det tryk, den leverer på vingen, mindre. Da lufttrykket på oversiden af vingen er mindre end lufttrykket under vingen, skabes der opdrift.
Det kaldes Bernoullis princip opkaldt efter den schweiziske fysiker Daniel Bernoulli.
Angrebsvinklen
Når luft rammer en flyvinge med en vinkel, vil det resultere i opdrift.
En anden måde at forklare opdrift på, er ved hjælp af den engelske fysiker Isaac Newtons 3. lov, der lyder, at for hver aktion er der en ligeså stor - og modsat - reaktion.
Newtonsk opdrift afhænger af vinklen på vingen, også kaldet ‘angrebsvinklen’.
Hvis den forreste kant af vingen er drejet opad, kan den indkommende luft ramme vingen på undersiden. Luften kastes nedad (aktion) og skubber vingen opad (reaktion), hvilket skaber opdrift.
Tyngdekraft
Tyngdekraften er den kraft, der gør, at ting, vi kaster op i luften kommer tilbage, og det er tyngdekraften, der holder os på jorden.
Tyngdekraftens virkning på et papirfly er altså modsat opdriften: Mens opdriften presser papirflyet op, trækker tyngdekraften modsat.
Så længe de to kræfter er lige store og modsatrettede, holder dit papirfly sig i luften.
Trækkraft
Trækkraften får dit papirfly til at bevæge sig fremad gennem luften. På et rigtigt fly skabes træk af propeller eller motorer, men med et papirfly skabes træk, når du kaster flyet i luften. Uden trækket kunne flyet ikke få opdrift.
Luftmodstand
Luftmodstanden trækker modsat og sænker flyets fart. Luftmodstand opstår, når luften, der passerer flyet, skaber friktion.
Når flyet bevæger sig fremad må det skubbe luftmolekyler væk. Når luftmolekylerne mases rundt om flyet, støder det ind i andre luftmolekyler, og der opstår friktion - og luftmodstand - præcis som når man cykler i modvind.
Hvordan får man papirfly til at flyve stabilt?
Vi ved, du er utålmodig, og om lidt kommer vi til selve flymodellerne. Men først lidt om stabilitet.
Dit papirfly kan nemlig være nok så fint foldet; hvis det ikke er stabilt, vil det aldrig komme i nærheden af verdens bedste papirfly.
Hvis dit fly er stabilt, vil det derimod holde sig længere tid i luften og selv kompensere for et dårligt kast eller et vindstød.
Før du går i gang med at folde verdens bedste papirfly, er det derfor en fordel at kende til de former for stabilitet, der holder dit fly i luften.
Man taler om tre former for stabilitet:
- Pitch
- Retning
- Spin.
Pitch-stabilitet
Pitch-stabilitet får papirflyet til at flyve fremad gennem luften i en jævn fart uden at dykke eller stige. Hvis flyets næse peger for meget opad, vil farten aftage, og hvis den peger nedad vil den stige.
Hvis stabiliteten skal være god, skal flyets tyngdepunkt ligge i et bestemt, meget lille område på cirka en centimeter midt på papirflyets skrog.
Her kan du se, hvor tyngdepunktet bør være for at opnå pitch-stabilitet.
Ligger tyngdepunktet foran det område, dykker flyet, og ligger det bag det, vil flyet stalle.
Prøv at kaste papirflyet for at se, om det ligger stabilt.
Placér evt. en papirclips i spidsen for at gøre den tungere, og flyt gradvist papirclipsen tilbage, indtil flyet ligger stabilt
Retningsstabilitet
En anden vigtig egenskab er retningsstabiliteten. Hvis den ikke er i orden, vil flyet trække mod venstre eller mod højre.
For at forbedre retningsstabiliteten, kan man folde finner på den bagerste del af flyet, som vil modvirke at flyet drejer til siden. Man kan også folde flyets vingespidser op eller ned.
Flyvingen bukker opad som en finne for at skabe bedre retningsstabilitet.
Spinstabilitet
Den tredje form for stabilitet, du skal holde øje med, er spinstabilitet. Spinstabilitet sikrer, at flyet enten bevæger sig i en ret linje eller i en rolig, konstant kurve.
Er spinstabiliteten ikke i orden, vil flyet bevæge sig i en cirkel, der bliver stadig snævrere, hvorefter den styrter til jorden i en spiralbevægelse.
Problemet er almindeligt, men let at rette op på. Løsningen er at betragte flyet fra spidsen, og så rette vingerne en anelse op, så de sammen med skroget danner en y-form. Og husk at vingerne skal være symmetriske.
For at opnå den bedste stabilitet er det vigtigt, at skroget danner en Y-form.
Forskellige papirfly-modeller
Nu kommer vi så til papirfly-modellerne.
Der er meget smag-og-behag over papirflys-konstruktion. Nogle sværger til de spidse, hurtige fly, andre til de brede, roligt svævende modeller, og atter andre til sindrigt foldede origami-agtige fly, der nærmest er naturtro miniaturer af jagerfly.
Hvis du allerede ved, om du foretrækker det brede svævefly eller det spidse pilefly, er her to guides til, hvordan du folder de bedste modeller.
Det stabile papirfly: Svæveflyet
Dette fly har en meget fin opdrift ved roligt tempo og svæver fint gennem rummet. Den har en god stabilitet, hvilket gør, at det kan holde sig længe i luften.
VIDEO: Sådan laver du svæveflyet
Det hurtige papirfly: Pileflyet
Denne model er ikke super stabil, men meget hurtig. Det er et strømlinet og pileformet fly, hvor nøjagtighed i folderne er vigtigt.
VIDEO: Sådan folder du et pilefly
Det er sjovest at finde på sine egne fly, men ulempen er, at man ofte forfalder til at gøre som man altid har gjort.
Med ovenstående tip og råd, skulle der være mulighed for at optimere på de gode gamle modeller.
Hvordan folder man verdens bedste papirfly?
Verdens bedste papirfly er konstrueret af John Collins
Afslutningsvis ser vi på et mesterværk: Det prisvindende papirfly ‘Hyper Glider’ af John Collins. Her kan du se, hvordan du folder verdens bedste papirfly.
VIDEO: Sådan laver du verdens bedste papirfly
Verdensrekorden i kast med papirfly er 64,14 meter, og den blev sat af den amerikanske quarterback Joe Ayoob i 2012.
Flyet, han kastede, var konstrueret af John Collins, der også går under navnet The Paper Airplane Guy.