En ny aktør stempler for alvor ind i det moderne rumkapløb, når raketten LauncherOne efter planen bliver affyret fra luftrummet over Stillehavet den 17. januar et sted mellem klokken 19:00 og 23:00 dansk tid.
Bag opsendelsen står det private selskab Virgin Orbit ejet af den britiske rigmand Richard Branson.
Hvis testopsendelsen forløber som planlagt, frigiver LauncherOne ti nanosatellitter, og åbner dermed en ny rute til klodens kredsløbsbaner – en rute med mange fordele i forhold til konkurrenterne.
Jumbojet flytter affyringsrampen op i himlen
Virgin Orbits teknologi består af den ombyggede Boeing 747-jumbojet Cosmic Girl, der under sin venstre vinge bærer raketten LauncherOne op i atmosfæren til 10.700 meters højde.
Herfra skyder raketten med 2800 km/t ud i rummet, hvor den frigiver sin nyttelast på op til 500 kg.
LauncherOne er skabt til at opsende små satellitter og få dem i kredsløb om Jorden. Raketten har bl.a. den fordel, at en affyring i højderne foregår med væsentligt mindre luftmodstand end for raketopsendelser fra jorden.
På den måde tæller bedre brændstoføkonomi – i hvert fald teoretisk set – blandt rakettens fordele.
Her er teknologiens 3 fordele:
Private dyster i rutefart til rummet
Med opsendelsen melder LauncherOne sig for alvor ind på banen som en kommerciel platform for hyppige satellit-opsendelser. Præcis ligesom SpaceX er blevet det med opsendelsen af foreløbigt 955 satellitter til det verdensomspændende internetnetværk Starlink.
LauncherOne adskiller sig på den måde, at den flyvende affyringsrampe kan lette fra enhver landingsbane og dermed undgår køen ved klodens fåtallige raketaffyringsplatforme.
Samme tilgang bruger konkurrenten, verdens største fly Stratolaunch, der dog med sit enorme vingefang på 117 meter kan opsende nyttelaster på helt op til tre gange 454 kg.
Begge fly er såkaldte 'air launch to orbit'-teknologier, der fungerer efter stort set samme principper.
Følg en raketopsendelse minut for minut:
Virgin Orbits sidste test var i maj 2020, men opsendelsen slog fejl kort efter affyring, da en brændstofledning knækkede.
NASA har testet lignende teknologier gennem mange år, men med opsendelsen 17. januar skal det vise sig, om metoden kan få luft under vingerne som et kommercielt alternativ til traditionelle raketopsendelser.