For mere end 500 år siden malede Leonardo Da Vinci og de andre renæssance-mestre deres kunstværker, som i dag pryder nogle af de mest prominente museer i verden.
Og det er ikke kun på grund af moderne teknologi, at mesterværkerne har overlevet så længe.
De gamle mestre blandede nemlig en helt almindelig ingrediens, som du sikkert har i køleskabet lige nu, i malingen for at sikre malerierne mod tidens tand.
Flere undersøgelser har vist, at renæssance-malerne blandede æg i deres farvelader, og forskerne har indtil nu haft svært ved at gennemskue hvorfor.
Men nu viser en ny undersøgelse, at æggene beskytter malingen mod luftens og lysets påvirkning, der fx gør hvid maling mere gullig med alderen.
Samtidig gør æggeblommer malingen mere tyktflydende og får tykke lag til at tørre mere ensartet, så der ikke opstår revner på overfladen.
Ægge-maling går helt tilbage til de gamle ægyptere
Før oliemaling blev opfundet, havde alverdens kolorister lige siden de gamle ægyptere brugt en ægge-baseret blanding til deres malerier.
I renæssancen får malerne øjnene op for, at olie også kan binde farve-pigmenter, og den nye maling erstatter snart den såkaldte æggetempera.

Leonardo Da Vincis Madonna og barnet fra 1478. I hendes ansigt er malingen rynket, fordi de øverste lag er tørret hurtigere end de underliggende, men det kan lidt æggeblomme i oliemalingen hjælpe på, viser den nye undersøgelse. Billedet er et af Da Vincis tidlige, og han var sandsynligvis ikke begyndt at tilsætte æg til sine farver på det tidspunkt.
Alligevel blev store kunstnere som Da Vinci, Sandro Botticelli og Lorenzo Lotto ved at blande en smule æggeblomme i deres oliemaling.
For at forstå hvorfor imiterede et hold tyske forskere ved Karlsruhes Tekniske Universitet nogle af de gamle mestres blandinger. De lavede én mikstur ved at blande æggeblomme i oliemaling.
Den anden æggeblanding lavede de ved at hælde farvepigmenter i æggeblommen for derefter at tørre mixet og så tilsætte olie. Det er en teknik som renæssance-kunstnerne ifølge nogle af de sparsomme overleveringer kan have brugt.
Æggeblomme danner skjold om farvestofferne
Under forskernes undersøgelser viste det sig, at de æggeholdige blandinger sænker malingens iltoptag.
Olien i oliemaling kan komme fra flere forskellige kilder, men typisk - og særligt i renæssance-malerierne - er det linolie, der stammer fra hørplantens kerner.
Linolien har et højt indhold af umættede fedtsyrer. I denne mere flydende form mangler fedt molekyler nogle atomer for at blive helt fyldt ud.
Olien reagerer med luftens ilt-atomer, og det ændrer langsomt farverne, efterhånden som fedtsyrerne optager ilt-atomer og molekylerne udvikler sig.
Æg er rig på antioxidanter. Proteinerne beskytter mod iltning ved at optage nogle af ilt-atomerne, inden de binder sig til fedtsyrernes molekyler.
Og den effekt kunne forskerne se i undersøgelserne af malingen med æggeblommer i. På grund af beskyttelsen mod iltning hjalp ægget den hvide maling med at forblive hvid længere.
Malingen tog dog også længere tid om at tørre, ligesom den blev mere tyktflydende.
Men også det gjorde renæssance-malerne god brug af, de påførte nemlig tykke lag af maling for at skabe mere spil mellem farverne.
Forskerne fandt også ud af, at de tykke lag med ægge-maling tørrer mere ensartet, så der er mindre risiko for, at Mona Lisa eller en af de andre modeller får uønskede rynker på de udødelige afbildninger.