Men ud af asken og det omfattende renoveringsarbejde der pågår i øjeblikket, er der dog et lille videnskabeligt lyspunkt.
På grund af den ødelæggende brand er flere dele af konstruktionen nemlig blevet blotlagt, hvilket har givet forskerne en unik mulighed for at undersøge datidens byggemetoder på nærmeste hold uden at skulle nedbryde noget af kirkens indvendige arkitektur.
Jern og sten
Da Notre Dame blev bygget i perioden 1163 - 1345, skilte den sig blandt andet ud ved at være den højeste kirke i verden.
“Bedriften svarer til byggeriet af Empire State Building omkring 1930 eller konstruktionen af Burj Khalifa i Dubai - altså virkelig ekstraordinær for sin tid,” siger professor med speciale i gotisk arkitektur, Robert Bork, fra University of Iowa til New Scientist.
Og en af hemmelighederne bag det imponerende byggeri har nu vist sig at være brugen af en form for jernklammer til at holde sammen på de mange sten, som kirken består af.
“Fordi store dele af spærkonstruktionen brændte ned, kunne vi pludselig se disse klammer, som var blevet brugt,” siger professor i middelalderhistorie ved University of Paris, Maxime L'Héritier til New Scientist.
Klammerne, som målte omkring 50 centimeter og vejede mellem to og fire kilo, fungerede ved, at de blev banket ned i to sten og på den måde kunne holde sammen på dem som en overdimensioneret hæfteklamme.
Ifølge L'Héritier viser opdagelserne, at Notre-Dame er den første gotiske kirke, hvor man har benyttet sig af denne form for forstærkninger i konstruktionen.
Han og de øvrige forskere håber derfor på, at kunne genbruge de ubeskadigede jernklammer i forbindelse med restaureringen af Norte-Dame.
Kirken forventes at genåbne for offentligheden i løbet af 2024.