Restaurering af Notre-Dame afslører overraskende byggeteknik

Efter den voldsomme brand i 2019 har dele af den blotlagte konstruktion afsløret, hvordan datidens håndværkere bar sig ad med at bygge en kirke, der har stået i århundreder.

Notre-Dame under restaurering.

Den katolske domkirke Notre-Dame i Paris under restaurering efter en omfattende brand i 2019.

© Shutterstock

Hele Frankrig og store dele af verden holdt vejret, da flammerne i 2019 omsluttede Notre-Dame i Paris.

Hvad der skulle have været en renovering, endte med en brand, som på 15 timer blandt andet ødelagde det meste af taget på den verdensberømte, gotiske kirke.

Men ud af asken og det omfattende renoveringsarbejde der pågår i øjeblikket, er der dog et lille videnskabeligt lyspunkt.

På grund af den ødelæggende brand er flere dele af konstruktionen nemlig blevet blotlagt, hvilket har givet forskerne en unik mulighed for at undersøge datidens byggemetoder på nærmeste hold uden at skulle nedbryde noget af kirkens indvendige arkitektur.

Jern og sten

Da Notre Dame blev bygget i perioden 1163 - 1345, skilte den sig blandt andet ud ved at være den højeste kirke i verden.

“Bedriften svarer til byggeriet af Empire State Building omkring 1930 eller konstruktionen af Burj Khalifa i Dubai - altså virkelig ekstraordinær for sin tid,” siger professor med speciale i gotisk arkitektur, Robert Bork, fra University of Iowa til New Scientist.

Og en af hemmelighederne bag det imponerende byggeri har nu vist sig at være brugen af en form for jernklammer til at holde sammen på de mange sten, som kirken består af.

“Fordi store dele af spærkonstruktionen brændte ned, kunne vi pludselig se disse klammer, som var blevet brugt,” siger professor i middelalderhistorie ved University of Paris, Maxime L'Héritier til New Scientist.

Jernklammer i Notre-Dame.

På billederne her ses, hvordan de såkaldte jernklammer (på engelsk iron staples) er blevet banket ned i mange af kirkens sten for at holde sammen på dem og dermed styrke konstruktionen.

© Maxime L’Héritier et al.

Klammerne, som målte omkring 50 centimeter og vejede mellem to og fire kilo, fungerede ved, at de blev banket ned i to sten og på den måde kunne holde sammen på dem som en overdimensioneret hæfteklamme.

Ifølge L'Héritier viser opdagelserne, at Notre-Dame er den første gotiske kirke, hvor man har benyttet sig af denne form for forstærkninger i konstruktionen.

Han og de øvrige forskere håber derfor på, at kunne genbruge de ubeskadigede jernklammer i forbindelse med restaureringen af Norte-Dame.

Kirken forventes at genåbne for offentligheden i løbet af 2024.