Shutterstock

Robotter skaber økonomisk ulighed

Automatiseringen i samfundet har resulteret i en stigende ulighed i lønningerne på arbejdsmarkedet, viser MIT-forskning. Læs her, hvad det betyder for fremtidens jobs.

I de seneste mange år er der for alvor sat skub på automatiseringen i vores dagligdag, som blandt andet har medført høflig selvbetjening i netbanken, hos rejsebureauet og senest i supermarkedet.

Øget robotkraft tilført intelligent software har siden 1980 betydet, at lønforskellen mellem højtuddannede og lavt uddannet arbejdskraft som fabriksarbejdere og kundeservicemedarbejdere er steget med over 50 procent.

Det viser forskning, som Massachusetts Institute of Technology (MIT) sammen med en række tech-giganter har udført med fokus på det amerikanske arbejdsmarked

Tech ændrer arbejdsfordelingen

Mens amerikanske collegeuddannede siden 1980 har oplevet flere lønstigninger, er manuelle medarbejderes indtægter derimod faldet med 15 procent justeret for inflation, viser tallene fra MIT.

I 2020 påviste en af hovedforfatterne bag forskningen, MIT-økonomiprofessor Daron Acemoglu, at én ny robot i gennemsnit erstatter 3,3 manuelle medarbejdere som en motor til især besparelser.

”Hvis du indfører selvbetjening i supermarkedet, ændrer det ikke produktiviteten ret meget. Det vil dog have store effekter for lavtuddannede servicearbejdere. Det ændrer arbejdsfordelingen snarere end forbedrer produkterne,” forklarer Daron Acemoglu i forbindelse med den nyeste lønforskning.

Skal robotter betale skat?

Ændret arbejdsfordeling med hjælp fra selvkørende lagerrobotter og software til telefonsupport betyder udover en skævvridning i lønnen hos diverse socialklasser også en økonomisk omfordeling.

To MIT-økonomiprofessorer har sidste år udarbejdet en økonomisk teori til en mere ligelig fordeling af samfundets goder ved blandt andet at pålægge tech-virksomheder en særlig skat.

Robotskat har i de seneste 10 år været et omdiskuteret emne , hvor blandt andre Microsoft-stifter Bill Gates og Tesla-ejer Elon Musk har været fortalere, mens EU indtil videre har afvist ideen.

Automatisering skaber også jobs

Frem mod 2025 har The World Economic Forum-fonden estimeret, at vi på verdensplan mister 85 millioner jobs til økonomisk nedgang og automatisering især inden for produktionsarbejde.

Samtidig vurderer fonden, at den buldrende udvikling inden for tech- og robotindustrien samtidig vil kunne generere knap 100 millioner nye jobs i samme periode, også selvom fyresedlerne hænger løst for tiden i tech-industrien.

Den fremtidige jobskabelse i de næste års tid gælder ikke mindst blandt højtuddannede, som kan udvikle, håndtere og passe på de kommende robotter og kunstige intelligens.