Tech ændrer arbejdsfordelingen
Mens amerikanske collegeuddannede siden 1980 har oplevet flere lønstigninger, er manuelle medarbejderes indtægter derimod faldet med 15 procent justeret for inflation, viser tallene fra MIT.
I 2020 påviste en af hovedforfatterne bag forskningen, MIT-økonomiprofessor Daron Acemoglu, at én ny robot i gennemsnit erstatter 3,3 manuelle medarbejdere som en motor til især besparelser.
”Hvis du indfører selvbetjening i supermarkedet, ændrer det ikke produktiviteten ret meget. Det vil dog have store effekter for lavtuddannede servicearbejdere. Det ændrer arbejdsfordelingen snarere end forbedrer produkterne,” forklarer Daron Acemoglu i forbindelse med den nyeste lønforskning.
Skal robotter betale skat?
Ændret arbejdsfordeling med hjælp fra selvkørende lagerrobotter og software til telefonsupport betyder udover en skævvridning i lønnen hos diverse socialklasser også en økonomisk omfordeling.
To MIT-økonomiprofessorer har sidste år udarbejdet en økonomisk teori til en mere ligelig fordeling af samfundets goder ved blandt andet at pålægge tech-virksomheder en særlig skat.
Robotskat har i de seneste 10 år været et omdiskuteret emne , hvor blandt andre Microsoft-stifter Bill Gates og Tesla-ejer Elon Musk har været fortalere, mens EU indtil videre har afvist ideen.
Automatisering skaber også jobs
Frem mod 2025 har The World Economic Forum-fonden estimeret, at vi på verdensplan mister 85 millioner jobs til økonomisk nedgang og automatisering især inden for produktionsarbejde.
Samtidig vurderer fonden, at den buldrende udvikling inden for tech- og robotindustrien samtidig vil kunne generere knap 100 millioner nye jobs i samme periode, også selvom fyresedlerne hænger løst for tiden i tech-industrien.
Den fremtidige jobskabelse i de næste års tid gælder ikke mindst blandt højtuddannede, som kan udvikle, håndtere og passe på de kommende robotter og kunstige intelligens.