Robotterne overtager verden

Menneskets hjerne er næsten ubegribeligt kompleks. Derfor har vi indtil videre ikke meget at frygte, selv ikke fra forskernes bedste bud på intelligente maskiner.

scifi robot

Fiktion:

En af Star Treks mest populære figurer er robotten Data. Data er trods sin let grønlige hud og underlige øjne næsten identisk med et menneske. Han har bevidsthed, er venner med mandskabet på Enterprise og ejer sågar et kæledyr. Men Data har en kunstig hjerne og ingen følelser.I mange andre film som for eksempel Terminator bliver maskinerne truende for de mennesker, som har skabt dem. De ser os som en hindring og gør deres bedste for at udrydde os.

Fakta:

Forskerne kan ikke bygge en kunstig hjerne, der fungerer ligesom Data. Faktisk er videnskaben meget langt fra at konstruere en robot med bevidsthed og intelligens – eller bare en robot, der opfører sig som et menneske.Det amerikanske firma Boston Dynamics har udviklet Atlas, der kan forcere trapper og springe over grøfter ved selv at registrere forhindringerne. Men robotten er stadig klodset – og har garanteret ingen ambitioner om at erobre kloden.

Illustreret Videnskab vurderer: Langt ude