Den energi bruger egernet så til at sætte kraftfuldt af – og til at hoppe højt og langt.
Forskerne fra Californiens Universitet har i deres mekaniske højdespringer set stort på, at et dyr kun kan bøje knæleddet én gang.
Konkret har de i deres superhopper bygget hele robotkroppen som en fjeder med en lille roterende motor, der før hvert hop bøjer fjederen flere gange, end det er fysisk muligt i et egerns knæled.
Fjederen er yderligere optimeret til højdehop med et design af gummibånd og kulfiber-lameller, der er lettere og har større energitæthed end vores – eller et egerns – biologiske væv.
Når hoppe-robottens roterende motor vikler en lille snor op inde i fjederen, bliver gummibåndene sat under spænding og bøjer kulfiber-lamellerne i små buer svarende til flere bøjede knæ på et egern.
Således kan forskerne oplade store mængder af potentiel energi i robottens fjeder, der kan udløses og få rekord-robotten til at hoppe sine svimlende 30 meter op i luften med 100 kilometer i timen.
Billedlig talt svarer det til, at du spænder en flitsbue og derefter fyrer en pil af direkte op i luften.
Håber på månetur om fem år
Indtil videre er hopperobottens enorme højdespring det mest imponerende ved den lille springkarl.
For den mangler stadig en masse vitale dele, før den er egnet til udforskninger af vores egen planet og til udenjordiske missioner.
Eksempelvis er robotten udelukkende mekanisk med så lav vægt som muligt. Det betyder, at den endnu ikke kan navigere på egen hånd med eksempelvis AI-styring, som vi kender det fra selvkørende biler.
Derudover skal robottens batteri til den roterende fjeder-optrækker oplades nogle minutter mellem hvert hop, hvilket gør den dybt afhængig af strøm.
I samarbejde med rumforskningsagenturet NASA arbejder de mekaniske ingeniører fra Californiens Universitet derfor stenhårdt på at udstyre robotten med blandt andet et kontrolpanel til navigation og alternative energikilder.
Med Månens lave tyngdekraft - svarende til en sjettedel af Jordens - får den mekaniske superspringer teoretisk mulighed for i ét hop at komme hele 125 meter op i luften og en halv kilometer fremad, så den virkelig kan se sig omkring.
De estimerer, at robotten vil være klar til at hoppe på dens første månemission inden for fem år.