Sandheden om vindmøller

Vindmøller har et højere energiafkast end andre grønne teknologier, og vindmøllekapaciteten stiger med knap 10 pct. om året. Alligevel falder CO2-udledningerne ikke.

Nye vindmøller er den grønneste af de grønne teknologier, viser beregninger. En vindmølle producerer 44 gange mere energi i sin levetid, end det kræver at opføre den – også kendt som en energikildes energiafkast (EROI).

For solpaneler er tallet 26:1, for atomkraftværker 20:1 og for kulfyrede kraftværker 9:1 – uden at medregne CO2-udslippet fra at forbrænde kullene.

Vindmøller leverede 4,8 pct. af verdens elektricitet i 2018, og en stor andel kommer fra Kina, der har verdens største samlede vindmøllekapacitet på i alt 236.402 megawatt (2019).

Kapaciteten svarer til 46 gange Europas største kulfyrede kraftværk, Bełchatów, der dækker 20 pct. af Polens elforbrug.

Selvom kapaciteten af klodens vindmøller stiger med godt 10 pct. om året, betyder det dog ikke, at CO2-udledningen falder.

Den samlede efterspørgsel på energi stiger lige så hurtigt eller hurtigere – med undtagelse af 2020, hvor foreløbige beregninger har vist, at CO2-udledningerne falder med ca. 5 pct. på verdensplan pga. corona.

Vingers aerodynamik udnytter vinden

En dansk undersøgelse fandt i 2019 ingen sammenhæng mellem vindmøllestøj og blodpropper i hjertet, slagtilfælde eller sukkersyge – uanset om personen var udsat for støj i kort eller lang tid.

Til gengæld fandt forskerne en sammenhæng mellem høje niveauer af udendørs vindmøllestøj og førstegangskøb af sovemedicin blandt ældre.

Finske forskere offentliggjorde i april 2020 en undersøgelse af de uhørlige vibrationer fra vindmøller, den såkaldte infralyd, og fandt ingen påviselig sammenhæng med helbredsproblemer.

Vindmølleparker påvirker dyrelivet ned igennem fødekæden. Antallet af rovdyr falder, og det knækker balancen. En indisk undersøgelse viste et fald på hele 75 pct. blandt rovdyr i toppen af fødekæden.

Andre undersøgelser har vist, at særligt store rovdyr som rovfugle lider. Forskerne er dog enige om, at energikilder baseret på fossile brændstoffer er værre.

I 2018 viste seks tyske forskere, at havvindmøller virker som naturreservater, fordi der ikke må fiskes tæt på dem, og fordi de huser arter, der ellers trives på lavt vand, fx blåmuslinger.

National Renewable Energy Laboratory i USA arbejder med en gennemsnitlig såkaldt kapacitetstæthed for mølleparker på 3 megawatt pr. km2.

På den måde er møllerne samlet så meget som muligt uden at stjæle for meget vind fra hinanden.