Sandheden om vindmøller

Vindmøller er en vigtig del af omstillingen til vedvarende energi og er blandt de mest energieffektive af de grønne teknologier. Men de fylder i landskabet, generer naboer og formår ikke at få den samlede CO2-udledning til at falde.

Vindmøller er en vigtig del af omstillingen til vedvarende energi og er blandt de mest energieffektive af de grønne teknologier. Men de fylder i landskabet, generer naboer og formår ikke at få den samlede CO2-udledning til at falde.

shutterstock

“Vindmøller får verdens CO2-udledning til at falde” - Nej

Vindmøller har et højere energiafkast end andre grønne teknologier, og vindmøllekapaciteten stiger med knap 10 pct. om året. Alligevel falder CO2-udledningerne ikke.

Nye vindmøller er den grønneste af de grønne teknologier, viser beregninger. En vindmølle producerer 44 gange mere energi i sin levetid, end det kræver at opføre den – også kendt som en energikildes energiafkast (EROI).

For solpaneler er tallet 26:1, for atomkraftværker 20:1 og for kulfyrede kraftværker 9:1 – uden at medregne CO2-udslippet fra at forbrænde kullene.

Vindmøller leverede 4,8 pct. af verdens elektricitet i 2018, og en stor andel kommer fra Kina, der har verdens største samlede vindmøllekapacitet på i alt 236.402 megawatt (2019).

Kapaciteten svarer til 46 gange Europas største kulfyrede kraftværk, Bełchatów, der dækker 20 pct. af Polens elforbrug.

Selvom kapaciteten af klodens vindmøller stiger med godt 10 pct. om året, betyder det dog ikke, at CO2-udledningen falder.

Den samlede efterspørgsel på energi stiger lige så hurtigt eller hurtigere – med undtagelse af 2020, hvor foreløbige beregninger har vist, at CO2-udledningerne falder med ca. 5 pct. på verdensplan pga. corona.

Vingers aerodynamik udnytter vinden

“Vindmøllestøj giver slagtilfælde” - Nej

En dansk undersøgelse fandt i 2019 ingen sammenhæng mellem vindmøllestøj og blodpropper i hjertet, slagtilfælde eller sukkersyge – uanset om personen var udsat for støj i kort eller lang tid.

Til gengæld fandt forskerne en sammenhæng mellem høje niveauer af udendørs vindmøllestøj og førstegangskøb af sovemedicin blandt ældre.

Finske forskere offentliggjorde i april 2020 en undersøgelse af de uhørlige vibrationer fra vindmøller, den såkaldte infralyd, og fandt ingen påviselig sammenhæng med helbredsproblemer.

Så meget svarer vindmøllestøjen til:

En plænklipper
©

En plæneklipper - 105 dB (decibel)

Fra 0 meters afstand larmer vindmøllen som støjen fra en plæneklipper.

En hårtørrer
©

En hårtørrer - 90 db (decibel)

Fra ca. 20 meters afstand larmer vindmøllen som støjen fra en hårtørrer.

En støvsuger
©

En støvsuger - 80 dB (decibel)

Fra ca. 30 meters afstand larmer vindmøllen som støjen fra en støvsuger.

En samtale
©

En samtale - 60 dB (decibel)

Fra ca. 90 meters afstand larmer vindmøllen som støjen fra en samtale.

Et køleskab
©

Et køleskab - 40 dB (decibel)

Fra ca. 400 meters afstand larmer vindmøllen som støjen fra et køleskab.

“Vindmøller forstyrrer naturen” - Ja

Vindmølleparker påvirker dyrelivet ned igennem fødekæden. Antallet af rovdyr falder, og det knækker balancen. En indisk undersøgelse viste et fald på hele 75 pct. blandt rovdyr i toppen af fødekæden.

Andre undersøgelser har vist, at særligt store rovdyr som rovfugle lider. Forskerne er dog enige om, at energikilder baseret på fossile brændstoffer er værre.

I 2018 viste seks tyske forskere, at havvindmøller virker som naturreservater, fordi der ikke må fiskes tæt på dem, og fordi de huser arter, der ellers trives på lavt vand, fx blåmuslinger.

I 2019 havde kloden en samlet kapacitet på 651.000 MW. Arealet udlagt til vindmøller svarer til: 217.000 km2 – eller ca. halvdelen af Sverige.

© shutterstock

National Renewable Energy Laboratory i USA arbejder med en gennemsnitlig såkaldt kapacitetstæthed for mølleparker på 3 megawatt pr. km2.

På den måde er møllerne samlet så meget som muligt uden at stjæle for meget vind fra hinanden.