Det sker med lanceringen af New Murabba, der efter planen vil blive verdens største moderne bycentrum, når det efter planen står færdigt i 2030.
Byggeriet vil strække sig over 19 kvadratkilometer nordvest for hovedstaden Riyadh, fremgår det af en pressemeddelelse fra Saudi-Arabiens offentlige investeringsfond, PIF.
Kronen på værket bliver en kubisk skyskraber, som er blevet døbt Mukaab - eller “kube" - på arabisk.
Den kommer til at måle 400 meter på hver led og bliver med andre ord stor nok til at rumme 20 Empire State-bygninger.
Inde i kubens centrum vil der blive rejst et spiralformet tårn, og man vil kunne finde både turistattraktioner, hoteller, boliger, indkøbsmuligheder og meget andet i det futuristiske bygningsværk.
Samtidig vil indbyggere og besøgende blive underholdt af visuelle oplevelser i form af holografier på murene, lyder det.
New Murabba-projektet, der skal rumme hundredtusindvis af indbyggere, er et af adskillige saudiske megaprojekter, der har til formål at styrke landest økonomi og gøre ørkenstaten mindre afhængig af olie.
Byggeprojektet ventes at skabe 334.000 direkte og indirekte job i 2030.