Det betyder, at man for eksempel i den nye brille ser den virkelige verden gennem linsen, samtidig med at en digital skærm i linsen producerer og viser tekstindhold.
Udnytter eksisterende teknologi
Når enheden er påsat, dukker samtalepartnerens ord frem som undertekster i et lille felt i brillen næsten øjeblikkeligt.
Enheden bruger Live Transcribe, en teknologi udviklet af Google, der lynhurtigt transskriberer tale til tekst. Denne tale-til-tekst-teknologi sender bluetooth-beskeder til enheden, der konverter disse beskeder til augmented-reality-projektioner i brillerne.
Brugeren kan ændre tekstens størrelse i synsfeltet efter behov. Derudover kan man vælge mellem forskellige sprog, men enheden kan endnu ikke oversætte fra ét sprog til et andet.
Se hvordan AR-brillerne fungerer i denne video:
Man skal nok ikke røbe vigtige hemmeligheder til en person, der bærer rundt på brillerne.
Enheden kan nemlig gemme udskriften fra alle samtaler.
Produktet har fået økonomisk støtte fra en lang række forskningsinstitutioner, foruden den indiske og den amerikanske regering.
Virksomheden begyndte for nylig at producere sine første 150 forudbestillinger og håber at kunne sende dem afsted i løbet af de næste par måneder.
På længere sigt kan AR-brillerne muligvis blive et alternativ til tegnsprog og høreapparater for mennesker med helt eller delvist nedsat hørelse.