Det er blevet udråbt til at kunne ændre verden fundamentalt.
Hvis forskere en dag lykkedes med at finde et materiale, der kan lede elektricitet helt uden modstand og fungere ved normal stuetemperatur og atmosfærisk tryk, kan det blive begyndelsen på en helt ny teknologisk æra:
Vi taler svævende biler, helt nye enheder til at oplagre energi, et langt mere effektivt og miljøvenligt elnet og bedre og billigere fusionsreaktorer.
Nu påstår et hold af forskere fra blandt andet College of William & Mary i Virginia, at de har fundet en superleder med netop de egenskaber. Men deres undersøgelse bliver mødt med stor skepsis af fysikerkolleger.
Opdagelsen af superledere går mere end 100 år tilbage i tiden.
Her fandt den hollandske fysiker Heike Kamerlingh Onnes frem til, at en kviksølvtråd kølet ned til minus 269 grader kunne lede strøm helt uden elektrisk modstand.
Bagefter opdagede forskerne flere materialer, der havde samme egenskaber - men i det århundrede, der er gået siden, er det endnu ikke lykkedes at få superlederne til at fungere uden de ekstremt lave temperaturer og det voldsomt høje tryk.
Nedkølingen kræver blandt andet dyrt, flydende helium, og derfor er superledning også hidtil kun blevet brugt i et begrænset omfang, fx i MR-scannere og partikelacceleratorer.
Men det mener et hold af forskere fra Quantum Energy Research Center i Sydkorea og College of William & Mary i Virginia altså, at de nu har fundet en løsning på.
Pulver forvandler sig til mørkegråt stof
Forskerne har lagt deres undersøgelse ud til offenligheden i et preprint, hvilket betyder, at den endnu ikke har undergået peer review, som er en del af kvalitetssikringen af videnskabelige udgivelser.
I undersøgelsen beskriver de et materiale, de kalder LK-99, som er en blanding af flere forskellige forbindelser i pulverform, der indeholder fosfor, svovl, bly og ilt.
Blandingen bliver bagefter opvarmet til høje temperaturer i flere timer, hvilket får pulveret til at reagere kemisk og forvandle sig til en mørkegråt fast stof.
Den milimeterstore prøve skulle, ifølge forskerne, bagefter angiveligt lade elektricitet passere uhindret ved omkring 29 grader celcius og atmosfærisk tryk.
Men det er langt fra første gang, at forskere mener at have fundet opskriften på den ultimative superleder, hvorefter andre forskere ikke har kunnet genskabe resultaterne, og undersøgelserne er blevet trukket tilbage.
Mangler afgørende data
Undersøgelsen, som er udploadet til preprint-serveren arXiv er da også blevet mødt med skepsis blandt flere fysikere, som har kigget på den. Det skriver blandt andet Science.Org og New Scientist.
"De ved ikke meget om superledning og den måde, de har præsenteret deres data på en tvivlsom," lyder det fra Michael Norman, som er fysiker ved Argonne National Laboratory til Science.org.
Susannah Speller og Chris Grovenor, som begge er proffesorer i materialevidenskab ved Oxford University, forklarer desuden at nogle af de mest åbenlyse tegn på superledning mangler i forskernes datasæt.
"Det er for tidligt at sige, at vi er blevet præsenteret for overbevisende beviser for superledning i disse prøver," siger Susannah Speller til New Scientist.
Hyun-Tak Kim, som er en af forskerne bag undersøgelsen, forklarer til New Scientist, at han er opmærksom på skepsissen fra sine fysikerkolleger.
Derfor opfordrer han også alle, der har lyst, til at genskabe holdets resultater og teste LK-99 selv, så problemet kan blive løst.