Web3: Forstå den næste version af internettet

Den tredje fundamentale omvæltning af internettet er på vej — og den kan gøre dig til medejer af dine idolers musik eller den næste Hollywood-blockbuster.

Den tredje fundamentale omvæltning af internettet er på vej — og den kan gøre dig til medejer af dine idolers musik eller den næste Hollywood-blockbuster.

Executium / Unsplash

Forestil dig en fremtid, hvor du kan blive medejer af dit favoritbands musik eller din yndlingsinstruktørs næste spillefilm — og endda kunne tjene penge på det.

Det er et scenarie, der allerede nu er ved at blive til virkelighed ved hjælp af nogle af 2021’s mest hypede koncepter som kryptovaluta, NFT’er, smarte kontrakter, metaverset og creator-økonomi.

I fællesskab udgør de nogle af de centrale elementer i, det der bliver kaldt web3 — altså den tredje fundamentale omvæltning af internettet.

Det er teknologier, der kan være svære at forstå. Men hæng på, så bliver du forhåbentlig en del klogere.

Ny klumme indvier dig i ugens største tech-nyheder

Nicolai Franck Tech-klumme
©

Klummens forfatter er Nicolai Franck, tech-ekspert med en stor viden indenfor teknologi, gadgets, internet og digitale tjenester.

Klummen er uafhængig, og ingen producenter har betalt for at blive omtalt.

NFT udnævnt til årets ord

Vi starter med NFT’er, som er en forkortelse for Non-Fungible Token.

Konceptet er så brandvarmt, at den store britiske ordbog Collins English Dictionary netop har udnævnt NFT som årets ord.

NFT er blevet udnævnt til årets ord af den store britiske ordbog Collins English Dictionary.

© Collins English Dictionary

Men hvad er en NFT overhovedet? Ordbogen definerer det på denne måde:

“Et unikt digitalt certifikat, der er registreret i en blockchain, og som bruges til at registrere ejerskabet af et aktiv eller et samlerobjekt.”

En NFT er altså et bevis for ejerskab af et digitalt værk.

NFT’er solgt for mange millioner dollars

NFT’er er i særdeleshed kædet sammen med digital kunst — altså billeder, grafiske værker eller interaktive digitale installationer.

Særligt har kunstneren Beeple trukket store overskrifter, da han tidligere i år solgte sit værk Everydays – The First 5000 Days som NFT for 69 millioner dollar.

Når kunstværket er solgt som en NFT, er det fordi det er digitalt, og det dermed (i modsætning til et maleri) kan kopieres fuldstændig præcist, så du ikke kan se forskel på originalen og kopien.

NFT’en bliver dermed beviset for ejerskabet af det digitale værk. Så selvom der altså måske er 100 personer, der har kopier af værket, så er der kun én af de 100, som ejer rettighederne til det.

Ejerskabet er registreret på blockchain

NFT’er er — som Collins English Dictionary også noterer i sin definition — registreret på blockchain. Det er netop denne registrering, der gør ejerskabet af en digital fil officielt.

Blockchain er en slags digital regnskabsbog, hvor alle transaktioner noteres i kronologisk rækkefølge, og som ikke efterfølgende kan ændres. Alle transaktioner er offentlige og kan derfor ses af alle.

Sælger du en NFT videre, bliver der skrevet en ny tilføjelse til blockchain, der fortæller, at ejerskabet nu er overdraget til en anden person.

Blockchain-teknologien er den samme som bruges til at registrere, når en person overfører bitcoin til en anden person. Forskellen er, at alle bitcoin er ens, mens NFT’er er unikke.

Overførsler af kryptovaluta er altså ligeledes fuldt offentlige, og det er netop blockchain, der holder styr på, at den bitcoin jeg har overført til dig, nu tilhører dig og ikke længere mig.

NFT’er og kryptovaluta er fuldstændig integreret

Begrundelsen for, hvorfor Collins English Dictionary har valgt NFT som årets ord, lyder således: “Fordi det er en konvergens af penge og internettet”.

NFT’er bliver nemlig handlet i kryptovaluta, og tit i ethereum, som er tidens næstmest værdifulde kryptovaluta efter bitcoin.

Ethereums blockchain udmærker sig ved at være designet til at kunne eksekvere, det der kaldes smart contracts. En smart kontrakt er i virkeligheden et stykke kode, der beskriver nogle særlige vilkår.

Typisk vil der stå i kontrakten, at når en NFT sælges videre, så skal kunstneren, der har skabt det oprindelige værk, modtage 10 eller måske 15 procent af indtægterne for hvert videresalg.

Det er altså skrevet ind i den smarte kontrakt på blockchain og kan aldrig ændres.

For kunstnerne kan det dermed være en klar fordel ved den nye form for digital økonomi, fordi de automatisk får en andel af fortjenesten, når værkerne bliver solgt videre.

NFT’er kan gøre dig til medejer af musik og film

Hvis du sidder og tænker, hvad i alverden du dog skal bruge en NFT til, så er du med sikkerhed ikke den eneste. For i takt med at teknologien modnes, så opstår der nye tanker om, hvordan den kan bruges.

Flere musikere er nu begyndt at sælge deres musik som NFT’er.

Men i stedet for at sælge alle rettighederne til en sang som en enkelt NFT, er det også muligt at sælge en andel af sangen — fx 50 procent af ejerskabet — fordelt på 500 eller 1.000 andele.

Det betyder, at fans, der før blot kunne købe et album eller streame musikken, i fremtiden kan blive medejere af musikken og endda kan tjene penge, hvis musikken bliver streamet, spillet i radioen eller brugt i tv-serier eller film.

De specifikke vilkår for fordeling af penge, vil være skrevet ind i den smarte kontrakt.

Et af 2021's vildeste forsøg er bandet Kingship. Det består af fire digitalt, grafisk skabte aber fra NFT-kollektionen Bored Ape Yacht Club, som tidligere i år er blevet solgt for store millionbeløb.

Kingship skal udgive musik, du kan streame på Spotify, men er som band også designet til at leve i metaverset.

© Universal Music Group

NFT-ejere bliver til en marketingmaskine

Tanken er, at køberne, som både er fans og delvise ejere af musikken, vil bruge stor energi på at fortælle omverdenen om, hvorfor lige præcis det band eller den soloartist er helt fantastisk.

De vil altså være med til at markedsføre kunstneren på samme måde, som man fx har set det med folk, der nærmest tilbeder bitcoin eller Tesla og ad den vej har været med til at presse interessen og kursen voldsomt i vejret.

Det betyder potentielt også, at man som musiker ikke i samme grad som tidligere behøver et pladeselskab.

En, der med stor succes har solgt sin musik som NFT, er musikeren og forretningsmanden Justin Blau. Han har tidligere i år under kunstnernavnet 3LAU solgt sit album Ultraviolet for 11,7 millioner dollars fordelt på 33 unikke NFT'er.

Blau har nu lanceret platformen royal.io, der skal hjælpe andre musikere til at gøre det samme.

Bliv medejer af en Hollywood-film og mød filmstjernerne

Også i filmens verden begynder NFT-konceptet at rykke.

Senest har den danske filmproducer, Niels Juul, der blandt andet har stået bag Martin Scorceses “The Irishman”, startet produktionsselskabet NFT Studios, som, satser han på, skal kunne producere den første Hollywood-film finansieret alene via NFT’er.

Niels Juul håber at kunne sælge NFT’er for mellem 8 og 10 millioner dollars for at kunne finansiere film hurtigere, end det kan lade sig gøre i gennem Hollywood-systemet.

Investerer man i NFT Studios, vil man modtage en del af det potentielle overskud, som filmene kommer til at generere, ligesom at man vil få mulighed for at møde stjerneskuespillerne på filmsettet.

Kun fantasien sætter grænser for web3-økonomien

Selvom det kan være svært at forstå, hvordan disse nye muligheder vil påvirke dig og mig, så skal man nok prøve mentalt at skrue tiden tilbage til inden Web 1.0 eller Web 2.0.

Dengang var det også svært at forudse, hvilken relevans hjemmesider og onlinebutikker (Web 1.0) ville få - og senere, hvor stor indvirkning sociale medier (Web 2.0) ville få på vores kommunikation og spredningen af nyheder.

Web3 vil muligvis blive lige så banebrydende, selvom vi er på et så tidligt stadie, at det er svært at forudse præcis hvordan.

Der vil med sikkerhed blive eksperimenteret vildt, og det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der vil blive sat til salg — enten som investeringsobjekt eller som et forsøg på at rejse penge.

Måske kan det lede til, at vi investerer i alle mulige former for små virksomheder, hvor vi altså kan købe og sælge “digitale aktier” i personer eller koncepter, vi tror på.

Hvis man tror på Mark Zuckerbergs vision for det virtuelle 3D-internet — det der kaldes metaverset — så vil det digitale ejerskab af alt fra tøj, biler, ure, smykker også blive en gigantisk økonomi.

Her forventes det ligeledes, at kryptovaluta, blockchain og NFT’er vil spille en central rolle.

En ny digital andelsbevægelse?

Som med så mange andre digitale fænomener er der i øjeblikket en voldsom hype om web3, som altså er en overordnet betegnelse for de teknologier, vi har været inde på her.

Ingen kan dog forudsige, hvordan det ender, eller om det i det hele taget bliver det store sus.

Sat på spidsen — og set gennem idealistiske briller — kan web3 måske være starten på en slags digital andelsbevægelse.

Omvendt vil der med 100 procent sikkerhed være store firmaer, der vil prøve at sætte sig solidt som mellemmænd og tage kontrol med de nye platforme på samme måde, som vi har set det med det med tidligere generationer af internettet.

Desuden er der en række uafklarede spørgsmål, der kan komme i vejen. Det gælder alt fra politisk regulering af kryptovalutaer til udfordringer med blockchains voldsomme strømforbrug.

Web3 er altså på mange områder helt på linje med al anden ny teknologi. Der er mange spændende og positive muligheder, men der er også en klar bagside af medaljen.

Lige nu er web3 dog mest hype — men med et meget stort potentiale.