Når blandingen af luft og benzin presses sammen i bilmotorernes cylindre, kan den selvantænde.
Fænomenet, som kaldes bankning, slider kraftigt på motoren og koster energi. For at forhindre selvantændelse tilsættes benzinen stoffet isooktan.
Oktan 95 betyder fx, at benzinen har egenskaber, som svarer til, at den består af 95 pct. isooktan. Jo højere oktantallet er, jo mere kan blandingen komprimeres uden at selvantænde.
Benzin forbrænder i cylindrene i en bilmotor for at skabe fremdrift. Men nogle gange selvantænder brændstoffet for tidligt.
Effekten af oktan: Den lidt længere forklaring
- PROBLEM: Benzin eksploderer i utide
Benzinens opgave er at forbrænde i bilens cylindre. Derved drives et stempel, som giver bilen drivkraft.
I cylindrene bliver benzindampene presset hårdt sammen, og det gør dem varme. Forbrændingen skal sættes i gang af en gnist fra tændrøret, men af og til kan benzindampene blive så varme, at de selvantænder.
Det er uheldigt, da det kan få benzinen til at eksplodere i utide.
- LØSNING: Oktan modvirker selvantændelse
Selvantændelse er det, der høres som bankelyde fra motoren. Oktantallet er kort fortalt et udtryk for benzinens evne til at modstå selvantændelse.
Denne egenskab bestemmes ud fra forholdet mellem de to kulbrinter iso-oktan og n-heptan i benzinen. Iso-oktan er nemlig meget modstandsdygtig over for selvantændelse, mens n-heptan er meget lidt modstandsdygtig.
Oktan består af kulbrinter
Oktan er et molekyle bestående af kulbrinter, som udgør hovedbestanddelen i benzin. Den kemiske formel for oktan er C8H18.
Oktantallet afslører brændstoffets evne til at forhindre, at blandingen af benzin og luft i motorens cylindre selvantænder, kaldet bankning, hvilket slider på motoren og forringer brændstof-økonomien.
Jo højere oktantal benzinen har, jo bedre er den til at modstå bankning.