I 1903 gennemførte Orville Wright historiens første registrerede flyvning i et motordrevet fartøj, der var tungere end luften. Turen i flyet Flyer I varede kun 12 sekunder og strakte sig kun over 36,5 meter – kortere end vingefanget på en Boeing 747.
Fløj første gang: 1903
Junkers F.13
I 1919 designede og byggede den tyske Hugo Junkers verdens første flykrop af metal. Han forsynede flyet med tykkere vinger, som gav kraftigere opdrift. F.13 var samtidig det første fly med frithængende vinger uden eksterne støttekonstruktioner.
Fløj første gang: 1919
>> Køb vores blad og få en drone med i købet!
Supermarine Spitfire
Det mest ikoniske fly fra 2. verdenskrig var det britiske jagerfly, Spitfire. Flyets særlige ellipseformede vinger var designet til at udøve så lav luftmodstand som muligt, hvilket gav Spitfire en højere fart end de fleste andre fly på dets tid. De tyske piloter var eftersigende dybt misundelige på de britiske piloters store fordel i luften.
Fløj første gang: 1936
Boeing 307 Stratoliner
Stratoliner var det førsre passagerfly, der gik i tjeneste med en tryksat kabine. Det betød, at flyet kunne stige op i seks kilometers højde og dermed flyve henover de fleste vejrfænomener, hvilket var et kæmpe fremskridt for passager-industrien i luften.
Fløj første gang: 1938
Bell X-1
Det raketdrevne testfly Bell X-1 blev udviklet med det ene formål at bryde gennem lydmuren. Det lykkedes den 14. oktober 1947, da testpiloten Chuck Yeager pressede flyet op på 1100 kilometer i timen – 1,06 gange lydens hastighed.
Fløj første gang: 1946