Den 2. september 2018, 13 km over Andesbjergene, sidder Jim Payne og Tim Gardner, to piloter, i svæveflyet Perlan II.
Et propelfly har løftet det 500 kg lette svævefly fra jorden, men slipper nu Perlan II, som klatrer videre op på vinden.
Perlan II har et vingefang på 25 meter og er lavet til maksimal opdrift ved at surfe på varme luftstrømme fra bjergene.
De varme strømme skubber flyet forbi den såkaldte Armstrong-linje ved 19,2 km. Atmosfæren er nu så tynd, at blodet i kroppen ville koge, hvis ikke det var for flyets trykkammer.
Fem timer efter takeoff svæver Perlan II 23 km over Jorden, næsten fire kilometer mere end hidtil for et umotoriseret fly.
Kun spionfly og luftballoner har nået samme højder. Perlan II kan svæve på rummets kant og måle hastighed, temperatur og den kemiske opbygning af vindene uden forurening fra en benzindreven flymotor.
Målingerne vil give forskerne ny viden om fænomener i stratosfæren og dermed lære os nyt om vejr og klimaforandringer – og måske hjælpe menneskeheden med at erobre luftrummet på Mars.
Bjergbølger banede vej for rekord
I mange år troede flyingeniører, at svævefly umuligt kunne nå højere end 15 kilometer op i atmosfæren, fordi varm luft normalt stopper med at stige til vejrs ved denne grænse.
NASA-testpiloten Einar Enevoldson ville det anderledes.
I 1990’erne begyndte han stålsat at undersøge de såkaldte bjergbølger, som opstår, når varme tæt på jorden opvarmer luft på bjergsider.
Bølgerne danner en særlig kraftig opvind, når den polare jetstrøm og den polare hvirvelstrøm smelter sammen.
Enevoldson fandt ud af, at bølgerne kan nå hele 39 kilometer op i atmosfæren – altså mere end dobbelt så højt, som man hidtil havde troet.
I 2006 skabte Enevoldson og flyentusiasten Steve Fossett så flyhistorie. De slog højderekorden ved at glide gennem luften svimlende 15.544 m over Andesbjergene i Argentina ombord på svæveflyet Perlan I.