Hvordan flyver et fly?

Vingerne på flyet er altafgørende, når fly skal trodse tyngdeloven og forlade Jordens overflade for en stund. De skaber de trykforskelle, som holder flyet oppe.

Publiceret d. 01.06.15

Af Babak Arvanaghi

Når de står på jorden, kan det virke som en umulig opgave for store fly at komme i luften. Bare tanken om, at de tonstunge maskiner kan trodse tyngdekraften og lette, er hovedrystende.

Men imponerende nok, kører flyene hen ad landingsbanen, accelererer og letter fra Jorden. Og i luften er manøvrer de behændigt og elegant.

Flere faktorer spiller ind, når fly bliver luftbårne. Blandt andet fremdrift og luftmodstand, som får flyet til at bevæge sig vandret fremad. Fremdriften bliver skabt i flyets motorer, både hos jetfly og propelfly.

VIDEO - Se hvordan flyvinger fungerer her:

Vingerne på et fly skaber trykforskelle

Men flyene skal også opad og holde sig i luften. Den del af arbejdet bliver styret af flyets vinger, som ændrer på luftens trykforhold.

Vingerne er formet på en måde, så luften over vingen bevæger sig hurtigere i den modsatte retning af flyet, end luften under vingerne gør.

Ifølge Bernoullis princip er lufttrykket lavere, jo hurtigere luften bevæger sig. Derfor skabes der lavtryk over vingen og højtryk under vingen.

Tryk presser et fly op

Det højere tryk under vingen gør, at et fly bliver "presset" opad mod det lavere tryk, og på den måde holder flyet sig i luften. Vingernes vinkel kan korrigeres, så de skaber ændringer i trykket og får flyet til at stige eller dale.

På propelfly virker propellerne efter samme princip. Rotorbladene er formet, så de ved bevægelse skaber lavtryk foran flyet, der bliver presset frem af det højere tryk bagtil.

Massevis af myter om fly

I flyenes verden findes der masser af myter. Blandt andet, at et hul i en rude får et fly til at styrte ned, at toiletterne bliver tømt i luften og at lyn er dødsensfarlige for fly. Få styr på fakta her: