Hvordan lander fly på et hangarskib?

Landingsbanen på de fleste hangarskibe er kun omkring 150 meter lang, og det er for lidt til en normal landing. Når flyet skal ned, sker det derfor ved hjælp af en halekrog, der griber fat i en af de fire bremsewirer, der er spændt ud med 15 meters mellemrum på tværs af skibsdækket. For at halekrogen overhovedet kan få fat i wiren, skal flyet nærme sig dækket i en helt bestemt vinkel. Hvis vinklen er i orden, bliver der tændt et ravgult lys – i pilotslang kaldes det en frikadelle – samt en række grønne lys på landingsbanen. Kommer flyet for højt eller lavt ind, tændes der røde lys, og piloten må gøre et nyt forsøg. I det øjeblik flyet rammer dækket, giver piloten motoren fuld kraft. Det kan virke paradoksalt, men denne manøvre sikrer, at flyet kan lette igen, hvis det viser sig, at halekrogen ikke har ordentligt fat i wiren. Wiren kan bremse et 25 tons tungt fly, der flyver med 240 km/t., på to sekunder. Når piloten skal ned, sigter han på den tredje bremsewire. Den er optimal, da den første ligger tæt på agterstavnen og den fjerde langt fremme. Det regnes for acceptabelt at få fat i den anden eller den fjerde, men vil man gøre karriere som pilot, skal man kunne ramme den tredje med stor sikkerhed. Også start fra et hangarskib kræver særlige foranstaltninger. Den vigtigste er en katapult, der ved hjælp af damp driver et stempel frem i en lang cylinder under dækket. Flyet skydes så af sted via en skinne. Nogle skibe er desuden forsynet med et såkaldt skihop, en rampe, der giver flyet et ekstra løft. Trods hjælpemidlerne er start og landing risikofyldt og årsag til langt flere ulykker end nogen anden form for flyvning.