I stedet for en GPS er de to sorte bokse typisk udstyret med en akustisk sender. Den aktiveres ved kontakt med vand og udsender et kaldesignal en gang i sekundet i mindst 30 dage.
Senderen benytter ultralyd med en frekvens på 37,5 kHz. Til sammenligning kan et menneske høre lyd op til 20 kHz, mens hunde kan høre op til 45 kHz.
Ultralyden trænger langt bedre gennem vand end radiobølger og kan opfattes på op til tre kilometers afstand – men det var åbenbart ikke tilstrækkeligt til at lokalisere det malaysiske fly.
Ny boks forlader det synkende fly
Tragedien har dog medvirket til, at en ny type sort boks er ved at vinde indpas. Den såkaldte Automatic Deployable Flight Recorder, ADFR, kan ved et styrt i havet frigøre sig fra flyet og holde sig flydende på overfladen. Herfra kan den sende signaler til satellitter og øge chancen for at blive fundet.
For de teknikere, som undersøger årsagerne til flystyrt, er det afgørende at have adgang til de sorte bokse – som i virkeligheden er orange.
Boksene registrerer bl.a. flyvehøjde, kurs, hastighed og motortilstand og optager piloternes samtaler i cockpittet.