Valo-ohjattu risteys suojatie

Forsøg med "grøn mand" i storby redder fodgængere

I London er der søsat flere initiativer til at redde menneskeliv på vejene, og de giver især pote for fodgængere.

I London er der søsat flere initiativer til at redde menneskeliv på vejene, og de giver især pote for fodgængere.

Shutterstock

En række både teknologiske og helt jordnære trafiktiltag i den engelske hovedstad London har givet gevinst på flere fronter i bestræbelserne på at passe bedre på byens fodgængere.

Fra at have 1.350 døde eller kritiske sårede fodgængere i 2019 er tallet i 2020 faldet til 868 fatale eller alvorlige uheld. Tallene er dog farvede af corona-epidemien, da der i de seneste to år har været markant færre bilister med foden på speederen for at komme på arbejde.

Ikke desto mindre forventes der ved normal trafik i 2022 et fald på cirka 65 procent døde eller alvorlige uheld sammenlignet med for 15 år siden.

Faldet skyldes blandt andet introduktionen af grønt lys for fodgængere som standard i 18 centrale lyskryds.

Sensorer øger sikkerhed og sparer tid

De 18 lyskryds er blevet udstyret med sensorer, og de skifter kun til rødt lys for fodgængere, hvis en sensor registrerer bilister på vej mod fodgængerovergangen.

Herefter skifter lyset til "grøn mand" igen.

Ni måneders prøveperiode har vist, at billisterne stort set ikke taber rejsetid, mens de gående har 13 procent større chance for at undgå uheld i Londons gader fyldt med turister, hvor bilerne kører i venstre side.

Samtidig har fodgængerne i forsøget i alt sparet 1,3 timer per dag ved en gennemsnitlig fodgængerovergang.

Nu ser byens trafikmyndighed, Transport for London (TfL), på mulighederne for at udbrede sensorteknologien til flere lyskryds og engelske byer i samarbejde med den britiske regering.

Plantekasser, cykelstier og pæle redder liv

Den næsten permanent grønne mand i fodgængerovergangene er dog langtfra det eneste initiativ, som TfL har søsat, der har fået døds- og ulykketallene til at rasle nedad.

I de seneste to årtier er blandt andet tung trafik tvunget ud af byen og lette bilister er pålagt en myldretidsafgift,, hvilket samlet har reduceret antallet af bilister og dermed sandsynligheden for uheld.

TfL har i de seneste år også anlagt 260 kilometer cykelstier samt sat plantekasser og afgrænsende pæle op, der blokerer bilisternes muligheder for at køre på flere mindre veje.

Byens borgmester Sadiq Khan (Labour) vil i 2024 ydermere sætte fartgrænsen ned til godt 30 kilometer i timen på 220 kilometer af Londons gader, så farten på disse strækninger ikke nødvendigvis vil være dræbende.

Ingen døde i trafikken i 2041

Netop Sadiq Khan er en af hovedmændene bare et storstilet projekt ved navn ’Vision Zero’ fra 2018, hvor visionen er nul døde og ingen alvorlige uheld i byens trafik i 2041.

Udover en topsikret trafik for gående, cyklende og bilister har projektet flere andre interessante sidegevinster, der ovenikøbet kan forlænge folks liv.

Blandt nævnes det, at CO2-udledningen til den tid helt vil være forsvundet, flere vil rejse på en aktiv eller sund måde til fods eller to hjul, og luftforureningen vil være markant reduceret.

London anses i dag som en af Englands mest luftforurenede byer, men hovedstadens mange trafik-initiativer mellem især 2010 og 2020 har også sat sit tydelige spor i dén kedelige statistik.

Således har den folkevalgte institution London Assembly estimeret, at byens begrænsede biltrafik med mindre luftforurening i perioden har betydet fire millioner flere leveår.

Det svarer helt simpelt til, at knap halvdelen af byens ni millioner indbyggere vil leve ét år mere blandt andet på grund af mindre diesel- og benzin-os.