Fremtidens trafiklys giver dig grøn bølge hele vejen

Ventetider og forurening på vejene skal reduceres markant med intelligente lyskryds, der med kunstig intelligens dirigerer dig hurtigt og miljørigtigt fremad i grønne bølger.

Ventetider og forurening på vejene skal reduceres markant med intelligente lyskryds, der med kunstig intelligens dirigerer dig hurtigt og miljørigtigt fremad i grønne bølger.

Shutterstock

Bilisters ventetider ved røde trafiklys koster hvert år EU-skatteborgerne som dig 750 milliarder kroner.

Og mens du selv sidder i et kryds og venter på grønt lys med motoren i tomgang, forurener du op mod 29 gange mere end ved at have kørt lige ud ad landevejen, viser trafikstudier.

Derfor er glidende, grønne bølger i lyskryds en rigtig sund investering, som tyske trafikforskere fra Fraunhofer Instituttet vil forløse med kunstig intelligens.

Ét intelligent kryds giver 15% forbedring

I et forsøg med et trafiklys i den tyske by Lemgo har forskerne installeret lasersensorer, kameraer og software til billedegenkendelse, så de kan registrere antallet af bilister, deres vejbaner og beregne bilernes gennemsnitshastighed frem mod krydset.

Live-data og -billeder om trafikken bliver fodret til tyskernes kunstige intelligens i form af et selvlærende neuralt netværk, som løbende bearbejder input og lige så løbende tilpasser det grønne lys til de største trafikstrømme.

Med softwarestyringen har de tyske trafikforskere indtil videre fået trafikken til at glide op mod 15 procent mere effektivt inden sammenkoblinger med flere lyskryds.

”Vi forventer fem års mere forskning med prototyper, før vi ser færdigudviklet software fra industriproducenter. Vi er allerede i gang med et samarbejde i flere andre tyske byer,” fortæller Florian Hufen fra Fraunhofer IOSB-INA til Illustreret Videnskab.

Kender byens puls

Fraunhofer-forskeren forklarer også, at trafiklys-projektets kunstige intelligens kan trænes til forskellige formål.

I det tyske testkryds er det neurale netværk for eksempel lige nu ved at lære om byens trafikale puls døgnet rundt, så det grønne lys bliver optimeret i forhold til bilisternes adfærd og ikke som hidtil via tidsindstillinger.

”Belønningssystemet i den kunstige intelligens kan også ændres, så visse trafikanter bliver prioriteret frem for andre,” fortæller Florian Hufen.

Det betyder eksempelvis, at en lastbil kan genkendes af et kamera og få grønt lys af den kunstige intelligens frem for et lettere køretøj for at undgå lastbilens hårde opbremsning og tunge acceleration.

Udover Fraunhofer Instituttet deltager en række virksomheder i trafiklys-projektet, der skal være med til at nedbringe partikeludledningen fra den europæiske vejtrafik, der står for cirka 20 procent af hele EU’s CO2-udledning – eller godt fem gange så meget som flytrafikken før corona.

Lignende projekter med intelligente lyskryds ruller også steder som i USA, Asien og Australien, så vi inden for få år kan køre i flere grønne lyskryds.