AsiaDreamPhoto/Alamy/Imageselect
København bus trådløs kommunikation

Hvordan fungerer den grønne bølge?

På min køretur til arbejde oplever jeg ofte i flere lyskryds i træk, at lyset bliver grønt, når jeg nærmer mig. Hvordan fungerer sådan en grøn bølge?

Grøn bølge er en lyssignalsteknik, der giver cyklister eller bilister grønt lys i en række kryds i træk.

En grøn bølge kan opstå på flere måder. Den første metode har næsten 100 år på bagen og blev etableret allerede to år efter opfindelsen af lysreguleringen i amerikanske Detroit i 1920. Den fungerer gennem en koordination af lyssignalerne langs en hovedfærdselsåre, fx en stor og trafikeret indfaldsvej til en by.

Her bliver lyssignalerne tilpasset, så tiden mellem grønt lys i to nærliggende kryds svarer til køretiden mellem dem for en bil eller en cykel.

Busser lokker lyskryds til grønt

I storbyer kommunikerer busserne ofte trådløst med lyssignalerne, så de skifter til grønt.

Bus trådløs kommunikation
© Shutterstock & Lotte Fredslund

Lyssignalet varsler rødt

Signalerne i et lyskryds er knyttet sammen og fortæller i fællesskab den centrale trafikcomputer, kaldet signalserveren, hvornår der er grønt og planer om at skifte til rødt.

Bus trådløs kommunikation
© Shutterstock & Lotte Fredslund

Bussen sender positioner

På deres vej gennem byen sender busser løbende GPS-data om position og hastighed til signalserveren, som sammenholder de mange data og skaber overblik over trafiksituationen.

Bus trådløs kommunikation
© Shutterstock & Lotte Fredslund

Computer sikrer grønt

Den centrale trafikcomputer regner fremad og vurderer, hvornår bussen er ved næste lyskryds. Er bussen tæt nok på, forsinker computeren det røde lys med op til ti sekunder.

I dag varierer tiden ofte hen over døgnet og tager højde for trafiktætheden, fx i myldretiden.

I nogle kryds – ofte på veje med begrænset trafik – opfanger trykfølsomme sensorer i kørebanen, når en bil nærmer sig, og derfor kan lyssignalet løbende tilpasses trafikken og skifte til grønt, når ingen trafikanter er på vej på tværs af bilens køreretning.

Intelligente kryds styrker bølgen

I det seneste årti er nye sensorer blevet introduceret i lysreguleringen rundtomkring i verden, fx i Pittsburgh, USA, hvor den laserbaserede afart af radar kaldet lidar (light detection and ranging) er blevet installeret ved lyskryds.

Lidar-sensorerne indhenter data om bilernes køremønstre på vejene, og kunstig intelligens bruger disse data til at justere lyssignalernes skift mellem rødt og grønt lys. Dermed kan lyskrydsene fx tilpasse sig ekstra trafik i forbindelse med koncerter.

Trafiksensor vejkryds
© NoTraffic