Nu indtager brinttogene Europa

Det har været en god sommer for brinttog. Først underskrev togproducenten Alstom og energikonglomeratet Snam en aftale, der betyder, at Italiens første brinttog formentlig snart kommer på skinner.

Umiddelbart efter annoncerede den engelske regering, at de ville investere et millionbeløb i et nyt brinttogskoncept.

Europæiske lande er begyndt at kigge på brinttog, fordi de kan være et mere økonomisk alternativ til elektriske tog, der kræver tunge investeringer i køreledninger. Særligt på mindre trafikerede strækninger, hvor det tager lang tid at tjene store investeringer hjem.

Alstom, som skal bygge det italienske tog, er ikke nybegyndere. Siden 2018 har deres brinttog Coradia iLint kørt på en knap 90 km lang rute i Nordtyskland. Toget kan køre 965 km. på én tank med en tophastighed på 140 kilometer i timen, og så skulle det være nærmest lydløst.

Hop med ombord i Tysklands første brinttog:

Tog forbrænder brint og udleder vand

Kernen i et brinttog er en brændselscelle, som driver togets motor. I den ene ende af cellen sendes brint ind og kommer i kontakt med et katalytisk materiale, som får den til at dele sig i positive ioner og negative elektroner.

Ionerne kan bevæge sig gennem en elektrolytisk membran, men det kan elektronerne ikke. Så de tvinges gennem et eksternt kredsløb – og det skaber den elektriske strøm, der driver motoren.

I den anden ende af cellen gå elektroner og ioner i forbindelse med ilt, og der dannes vand. Derfor er er brintmotoren i princippet mere klimavenlig end en almindelig forbrændingsmotor, da dens eneste biprodukt er vanddamp.

Brint er grønt men ikke lysegrønt – endnu

Men helt så enkelt er det dog ikke. For selvom brint er det mest almindelige grundstof i hele universet, findes det ikke i rå form i naturen. Det skal produceres, og det sker i dag først og fremmest ved at omdanne naturgas under høj temperatur.

For nylig har Elon Musk – den åbenmundede stifter af Tesla og SpaceX – udtalt, at brændselsceller er “svimlende dumme”, fordi de netop behøver beskidt energi for at køre.

Brinttog bliver først rigtig klimavenlige den dag, hvor grøn brint kan produceres i stor skala og på en økonomisk forsvarlig måde.

Heldigvis arbejdes der på højtryk, og der findes allerede lovende metoder: I Californien begynder de snart at lave brint ved at fordampe affald, og på Rice University har man opfundet et “kunstigt blad”, som splitter brint fra vand ved hjælp af Solens stråler.