Hvorfor kan et skibs kølvand ses så langt efter skibet?

Vand er meget letflydende i forhold til andre væsker. Man siger også, at den indre gnidningsmodstand er meget lille. Derfor vil de hvirvler, som et skib danner i vandet, være meget længe om at dø ud. Man kan måske bedst forstå princippet ved at tænke på, hvordan det er at røre rundt i en bøtte med maling sammenlignet med en bøtte med vand. Når man rører i maling for at gøre den klar til brug, mærker man tydeligt, at der er stor gnidningsmodstand – rørepinden er tung at dreje rundt, og malingen flyder langsomt. Når man er færdig og fjerner rørepinden, standser bevægelsen i malingen næsten med det samme. Det skyldes, at meget af den energi, man har tilført ved omrøringen, er blevet omsat til varme pga. gnidningsmodstanden. Laver man det samme eksperiment med vand i bøtten, er det tydeligt, at det er meget lettere at røre rundt. Fordi gnidningsmodstanden i vand er meget lille, bliver det meste af den energi, man tilfører, nemlig direkte omsat til bevægelsesenergi i vandet. Når man fjerner rørepinden, tager det også meget længere tid, før bevægelsen i vandet holder op, dvs. før bevægelsesenergien er omdannet til varme. Kølvandsstriben efter skibet opstår efter helt samme princip, som når man rører i bøtten med rørepinden. Hvirvlerne i vandet dannes først og fremmest af skibets propel, men skrogets bevægelse gennem vandet bidrager også, derfor trækker sejlskibe også en tydelig stribe efter sig. Kølvandet bliver særligt tydeligt, fordi vandet i striben skummer op. Det skyldes dels, at skibet trækker luft ned i vandet, dels de brydende bølger fra skibet.