Den trøje, du har på, og den iPad, dit barn sidder med – sandsynligvis har de på et tidspunkt ligget i en container på et skib. Og skibet har sandsynligvis sejlet gennem Suezkanalen.
Næsten en tredjedel af alle containere på verdensplan tager turen ad den vigtige vandvej. Men i marts 2021 gik alting i stå, da det fire fodboldbaner lange containerskib Ever Given satte sig fast på tværs af kanalen.
I løbet af de seks dage, Ever Given sad fast, dannede skibet kø for flere end 400 andre containerskibe og forhindrede hver dag varer for milliarder af dollars i at sejle videre.
Nu vil ingeniørerne ved Suezkanalen sørge for, at der aldrig igen sættes en prop i varernes hovedfærdselsåre.
Det gør de ved at grave en del af kanalen to meter dybere og 40 meter bredere.
Suez er smutvejen mellem Europa og Asien
Containerskibe sparer tusindvis af kilometers rejse takket være Suezkanalen; fx spares der næsten 4000 kilometer på turen fra Hongkong til Hamborg via kanalen (gul rute) sammenlignet med ruten rundt om Afrikas sydspids (rød rute).
Og Suez-udgravningen er kun begyndelsen. Der er adskillige store kanalprojekter på vej i hele verden, så den støt stigende containertrafik fortsat kan flyde frit rundt på tværs af kloden.
Ét skib satte prop i verdenshandlen
Suezkanalen har været en af verdens vigtigste vandveje, siden den 193 kilometer lange kanal mellem Middelhavet og Det Røde Hav blev indviet i 1869.
Udgravningen af kanalen havde taget ti år. Ifølge den britiske politiker og forfatter sir Arnold Talbot Wilson, der i 1939 udgav en bog om kanalen, krævede udgravningen af kanalen omkring 20-30.000 arbejderes blod, sved og tårer.
Men deres slid var ikke forgæves; fx kan et skib, der sejler fra Tokyo til Rotterdam, spare 6140 kilometers sejlads ved at bruge Suezkanalen i stedet for at tage ruten rundt om det afrikanske kontinents sydlige spids. Og derfor er hele 12 procent af den samlede verdenshandel afhængig af kanalen.
Udgravningen af Suezkanalen begyndte i 1859, og den 17. november 1869 åbnede kanalen for skibstrafik.
Så da Ever Given satte sig fast i Suezkanalen, blev skibet med plads til mere end 20.000 tyvefodscontainere hurtigt kendt verden rundt.
Suezkanalen er opbygget i tre hoveddele: en smal strækning med plads til ét containerskib ad gangen, en bred strækning, hvor skibene kan passere hinanden, og endnu en strækning, hvor der kun er plads til ét ad gangen.
70 skibe sejler i gennemsnit igennem Suez-kanalen hver dag
Ever Given gik på grund i den nordlige del af kanalen, som kun er bred nok til ét skib.
I sommeren 2021 gik ingeniørerne ved kanalen i gang med at grave kanalen dybere og bredere, så strækningen, hvor skibe kan passere hinanden, bliver længere – og ikke mindst så skibe som Ever Given aldrig kan sætte sig på tværs på kanalens smalleste steder igen.
Og værktøjet, der skal i brug, er estore graveskibe.
Skærehoveder fjerner havbund
I oktober 2020 stævnede et 147 meter langt skib ud fra Amsterdam havn og satte kursen mod Egypten. Skibet hedder Hussein Tantawy, og med sig fragtede det et af de kraftigste værktøjer i verden til at udgrave kanaler: et skærehoved med en effekt på 4800 kilowatt eller 6400 hestekræfter.
Skærehovedet har udskiftelige kroner med tænder i forskellige materialer, der passer til forskellige typer havbund, og det er monteret på en lang arm, der kan sænkes ned i havet foran skibet.
VIDEO: Se graveskib blive søsat
Graveskibet Hussein Tantawy blev søsat første gang i Amsterdam i slutningen af 2020.
Først fæstner skibet sig til havbunden med et spyd, der nedsænkes fra agterenden. Herefter sørger to ankre i hver side af stævnen for at trække skibet fra side til side i en svingende bevægelse.
Skærehovedet svinger med skibet frem og tilbage, mens det graver løs i havbunden.
Men skibet pløjer ikke bare gennem havbunden. Det suger også alt det løsnede materiale op ved hjælp af tre kraftige pumper.
Skibet er dermed et kombineret skære-, suge- og gravefartøj, og derfor kaldes den type skib også cutter suction dredger (CSD).
Flere CSD-skibe er lige nu i gang med at grave Suezkanalen bredere og dybere.
Hvis alt går efter planen, er graveskibene færdige med udvidelsen af Suezkanalen i juli 2023. Så er et ekstra spor, der blev tilføjet i 2015, forlænget med ti kilometer, mens den sydlige del af Suezkanalen er 40 meter bredere og to meter dybere over en strækning på 30 kilometer.
Skib med kæmpe sugerør udvider kanal
1: Pæl og ankre sænkes
Ved skibets agterstævn nedsænkes en pæl i havbunden. I begge sider af stævnen sænkes ankre ned på havbunden. Ankrene trækker vha. motoriserede spil skibet i en svingende bevægelse fra den ene side til den anden.
2: Skærehoved svinger og suger
Skærehovedet (rød) løsner sand og sten på havbunden. I sand roterer hovedet typisk med omkring 20 omdrejninger i minuttet. Undervejs bliver løsnet materiale pumpet ombord på skibet og siden via et rør helt op på land (sort).
3: Løsnet materiale suges op
Pælen agter på skibet, ankrene på hver side af stævnen og skærehovedet hæves. Hele fartøjet flytter sig et lille stykke fremad, hvorefter pæl, ankre og skærehoved igen sænker sig og begynder udgravningen af næste stykke havbund.
Imens fortsætter den globale trafik af containerskibe med at stige, og derfor bliver der planlagt helt nye, kæmpe kanalprojekter rundtomkring i verden. Kra Isthmus-kanalen skal efter planen forbinde Den Thailandske Golf med Andamanhavet og dermed lette skibstrafikken i Sydøstasien.
På den anden side af kloden skal Nicaraguakanalen skære igennem Mellemamerika med 273 kilometers vandvej på op til 520 meters bredde. Og i Iran er der drømme om den såkaldte Kaspiske Megakanal, en 1400 kilometer lang forbindelse mellem Det Kaspiske Hav og Den Persiske Golf.
Ingeniørerne bygger løbende større og kraftigere graveskibe til de mange opgaver. Hvor Hussein Tantawy fx samlet set er pakket med lige under 30.000 kilowatts kraft, har skibets rederi, IHC, nu søsat Spartacus, et CSD-skib med hele 44.000 kilowatts kraft ombord.
Og de kraftfulde skibes udgravninger tusindvis af kilometer væk betyder i sidste ende, at alt fra korn til elektronik og tøj kan nå hurtigere frem og sættes på hylderne.