Robotter tager roret på verdenshavenes største skibe

90 procent af alle varer, vi kan finde på butikshylderne, har på et tidspunkt været fragtet i en container. Allerede nu håndterer containerterminaler millioner af containere uden et eneste menneske på havnen og snart vil containerskibene miste den menneskelig kaptajn.

© Ken Ikeda Madsen

Ved havnen i Rotterdam er en af Europas største containerterminaler ved at tage imod et containerskib. godt 10 mio. containere får hvert år gennem terminalen, men på det 1000 hektar store havneområde står ikke en eneste havnearbejder klar til at tage fat.

Havnen drives udelukkende af robotter.

Robotter arbejder sammen

© Ken Ikeda Madsen

De store kraner ved kajen har ingen førerkabiner, men er udstyrede med kameraer. Længere inde på land sidder kranførerne samlet i et kontrolrum og koordinerer arbejdet med at tømme skibet.

© Ken Ikeda Madsen

Kajkranen placerer containeren på en såkaldt trolley. Via indlagte magnetspor i vejen finder trolleyen selv frem til én af de mange container-stakke på havneområdet, som terminalens centrale it-system holder overblik over.

© Ken Ikeda Madsen

Trolleyen sætter containeren ved stakken og overlader den til skinnekranen. Ud fra hvornår containeren efter planen skal afhentes, finder den algoritmestyrede kran containerens optimale placering i bunken.

© Ken Ikeda Madsen

Når lastbilen ankommer, skannes nummerpladen automatisk, og it-systemet giver besked til skinnekranen om at fiske den rigtige container op af stakken og sætte den på ladet af lastbilen.

Havets giganter sejler uden kaptajn

© Rolls Royce

Men en havneterminal uden mennesker er kun første skridt i automatiseringen af container-industrien. Nu vil skibsmotorproducenten Rolls Royce gøre verdenshavenes absolut største skibe – containerskibene – i stand til at sejle uden en menneskelig kaptajn.

Læs meget mere om containerens fremtid i det nyeste nummer af Illustreret Videnskab, der er på gaden nu.