Helsinki-Stockholm: 28 minutter

Passagerer der rejser gennem lufttomme rør med lydens hastighed. Sådan lyder missionen for det nye transportsystem Hyperloop, der bliver den største transportrevolution siden flyet.

Hurtig som lyden

Snart kan den nye transportform hyperloop fragte passagerer frem til deres destination hurtigere end fly.

Turen fra Helsinki i Finland til Stockholm i Sverige tager i dag mere end ti timer med bil og færge. Den kan klares på 55 min. med fly – men tænk, hvis strækningen kunne klares på bare 28 min.?

Det er præcis, hvad det nye transportsystem hyperloop kan. Her skal passagerer fragtes i kapsler gennem næsten lufttomme rør med op til 1200 km/t.

Og der planer om ruter på tværs af hele Europa, fx Amsterdam-København: 50 minutter og Berlin-Tallinn: 90 minutter.

Farten sættes op

Princippet bag hyperloop er at fjerne de to ting, der kan begrænse hastighed: friktion og luftmodstand.

Friktion undgås ved brug af magneter. Ét system af magneter sørger for fremdrift og gør hjul overflødige, mens et andet får kapslerne til at svæve over skinnerne.

Luftmodstanden fjernes med vakuumpumper, der suger stort set al luften ud af de tunneler, hyperloop skal køre i, så trykket bliver 0,1 procent af lufttrykket ved jordoverfladen.

På den måde kan hyperloop nå lydens hastighed.

Baner står snart klar

Hyperloop historie begyndte, da SpaceX- og Tesla-direktøren Elon Musk fremlagde konceptet i 2012.

Siden har virksomheder verden over arbejdet videre på ideen, og de mener nu, at de første strækninger er klar allerede i 2021.

Og bare få år længere ude i fremtiden vil netværket af hyperloop-tunneler være så stort, at du kan krydse Europa på få timer med lydens hastighed.

Teknikere bygger transistorer på størrelse med atomer, raketter lander opretstående på jorden, og kunstig intelligens har bedre dømmekraft end mennesker.

Den teknologiske udvikling har aldrig haft mere fart på, og hver dag bliver vores verden stadig mere avanceret og svær at forstå. Med et abonnement på Illustreret Videnskab får du både forklaringerne og de fascinerende historier bag tidens største ingeniørbedrifter.