HYPERLOOP: Studerende blander sig i tog-kapløbet
Hollandske Delft Hyperloop præsenterer d. 20. februar de nyeste planer for deres version af Elon Musks lynhurtige tog. Illustreret Videnskab fik et eksklusivt smugkig bag kulisserne.
Med det magnetiske svævetog - Hyperloop - vil en tur fra København til Paris tage under en time.
For omkring syv år siden faldt fysikstuderende Edouard Schneiders over et interessant transportkoncept: Et lynhurtigt vakuumtog kaldet Hyperloop.
Siden har han undret sig over, hvorfor transportmidlet lader vente på sig.
I år fik han så en enestående mulighed for at tage pause fra sin uddannelse og sætte skub i udviklingen af lyntoget - som teamleder for 36 medstuderende på det tekniske universitet i byen Delft i Holland.
De mange studerende, som arbejder for Delft Hyperloop, får hverken penge eller opsparer studiepoint ved at være en del af projektet.
Projektet er helt afhængigt af medarbejdernes egen, frivillige indsats. Arbejdsdagen begynder kl. 9, og de ivrige studerende tager ofte ikke hjem før kl. 22.
København-Paris på under en time
Edouard Schneiders og en anden fra projektet - Maaike Hakker - modtager os i en gammel bygning, som universitetet har stillet til rådighed til Delft Hyperloop.
Som besøgende kan man ikke bare komme ind - hvad der sker her, er tophemmeligt.
Hyperloop - en idé af visionæren Elon Musk - er et lynhurtigt tog, som efter planen skal opnå hastigheder på op til 1200 km/t.
Med den fart vil turen fra København til Paris tage under en time.
Hyperloop-toget er en slags kapsel (eller pod på engelsk), som farer gennem et rør.
Med en række konkurrencer prøver Musk at finde de bedste og mest realistiske bud på Hyperloop.
Og det hollandske hold bag Delft Hyperloop har allerede vundet én af konkurrencerne.
Maaike og Edouard er lidt forsigtige med at røbe de tekniske detaljer, når de taler om projektet. De vil nemlig også deltage i næste konkurrence – med et endnu bedre bidrag.
Holdet bag Delft Hyperloop.
Lynhurtig rejse skal også være behagelig
Hyperloop-logoet er over det hele: På bannere, på skjortene, som vores værter har på, og på kopperne, vi får serveret kaffe i.
Delft Hyperloop er en ikke-kommerciel stiftelse, men har en særdeles professionel udstråling.
Projektet har da også medarbejdere til lidt af hvert. De fleste arbejder med teknikken - de rigtige nørder, som Maaike siger med et stort smil.
Selv er Maaike chef markedsføring og økonomi, og der arbejder også designere, som skal sørge for, at rejsen er så komfortabel som mulig for passagererne.
Det er nemlig ikke helt almindeligt at suse gennem et rør nær lydens hastighed.
Dreamteam-kultur sikrer gode detaljer
Det hollandske hold forsøger at overgå konkurrenter i SpaceX’ Hyperloop Pod Competition på detaljerne. Alle smådele i projektets Hyperloop er fuldstændig gennemtænkt.
“Designet er tegnet ned til den sidste skrue, og vi dokumenterer absolut alt. Vi har lige afleveret en manual på 600 sider. Desuden bruger vi datasimulering for at finde ud om alt fungerer, som det skal,” siger Edouard.
Ifølge holdet hjælper det projektet meget, at Delft Universitet har en sund dreamteam-kultur, hvor mange fagdiscipliner samarbejder for at opnå de bedste resultater.
Skitser viser, hvordan Hyperloop-stationerne kan komme til at se ud.
Delft-mentaliteten
Edouard Schneiders påpeger, at projektets største styrke formentlig er den såkaldte “Delft-mentalitet”:
“Når vi støder på et problem, kaster vi os ikke umiddelbart over det, men tager først et skridt tilbage,” fortæller han.
Elon Musk foreslog fx en motor med kompressor, men den bliver meget varmt og kan være til fare for passagererne.
Derfor har Delft Hyperloop droppet kompressoren, selvom konsekvensen var, at holdet måtte starte forfra. Men kun på den måde, var det muligt at komme frem til endnu bedre løsninger.
Hver eneste del af Hyperloop-kapslen er grundigt gennemtænkt.
Skærme sørger for flot udsigt
Når Hyperloop bliver en realitet, vil det være muligt at rejse lynhurtigt på en sikker og miljøvenlig måde.
Hvor andre transportmetoder flytter på en masse luft, som koster masser af energi, suser Hyperloop gennem et vakuumrør med et lufttryk på kun 0,1 procent af trykket udenfor.
Desuden svæver Hyperloop på magneter, så gnidningsmodstanden bliver reduceret til et minimum.
Oven i købet bliver den energi, som bruges på at bremse, genvundet. Toget er derfor hele 90 procent energieffektivt.
Og passagererne bliver ikke glemt. Sikkerheden kommer selvfølgelig i første række - samtidig med at rejsen skal være komfortabel.
I stedet for vinduer er kapslerne udstyret med skærme, som viser billeder af et landskab, man suser gennem. På den måde slipper man for at se direkte ud i røret, man i virkeligheden befinder sig i.
Ifølge Edouard er det meningen, at et par passagerer deles om hver kapsel.
Når der er mange passagerer, som står og venter på at blive transporteret, kan kapslerne skydes afsted hvert 10. sekund.
Holland som Hyperloop-land
Men hvornår kan man så tage det hurtige tog fra fx Amsterdam til Rotterdam, spørger vi.
Teknikken er jo på plads, har Edouard netop forklaret. Den skal bare optimeres.
“Den første Hyperloop-strækning bliver nok ikke bygget i Europa,” spår Edouard.
Hyperloop kræver lange, lige rør til kapslerne, og han tror derfor, at vi vil se de første strækninger i lande, der har mere plads til at bygge rørene på overfladen.
I de europæiske lande kræver Hyperloop, at der bliver bygget lange tunneller.
Men Holland kan sikkert bidrage med en hel del, understreger teamlederen.
“Vi kan blive Hyperloop-landet, og fx bygge strækninger i Abu Dhabi eller Dubai.”
Så kan hollandske firmaer, som producerer stål, strøm og beton, samarbejde med virksomheder, der udvikler selve togene.
Den første strækning kan tages i brug allerede inden for de næste ti år, og så bliver det nok Europas tur bagefter.
Maaike Hakker, økonomi- og markedsføringschef, og Edouard Schneiders, teamleder, viser os rundt hos Delft Hyperloop.
Det handler om at vinde
Delft Hyperloop-holdet ser lyst på fremtiden og tror, at de har gode chancer for at vinde SpaceX’ Hyperloop Pod-konkurrence én gang til.
De aner ikke, hvad konkurrenterne er i gang med, men de har kun ét mål: At vinde konkurrencen.
Den 20. februar holder holdet en pressekonference om deres planer.
En testdukke med kælenavnet Lille Elon bliver brugt til at afprøve sikkerheden i Hyperloop-kapslen.