Pressefoto
Brint brint-tog

Verdens første brint-passagertog kører på skinner i Tyskland

I Tyskland har der for nylig været verdenspremiere på supergrønne brint-passagertog. Og der er flere på vej.

Verdens første passagertog, drevet 100 procent af brint-brændselsceller, ruller på skinner i den nordtyske delstat Niedersachsen efter godt fem års testkørsler.

Når de spritnye og CO2-frie tog snor sig på den 126 kilometer lange rute gennem byerne Cuxhaven, Bremerhaven, Bremervörde og Buxtehude udleder de kun damp og kondensvand.

Det oplyser den franske tog- og transportproducent Alstom i en pressemeddelelse efter at have leveret de første 14 tog med navnet Coradia iLint til Niedersachsens regionale trafikselskab LNVG.

Kører hele dagen på én opladning

De 14 tog til en samlet pris på 700 millioner kroner er alle på skinner inden årets udgang, hvor de gradvist erstatter 15 dieseltog på sporene i Niedersachsen.

Togene har hver især en rækkevidde på 1.000 kilometer med fuld opladning, og de oplades kun en gang dagligt.

Brint-opladningen af togenes brændselsceller sker ved en brintstation, som projektpartneren og energivirksomheden Linde stiller til rådighed i Bremervörde langs den 126 kilometer togstrækning.

Her står 64 lagertanke med 500 bar højtryk samt seks brintkompressorer og to brændstofpumper klar til at tanke togene.

Brint er dog ikke det rene regnbuesaft, da der ofte bruges strøm fra el-nettet til at producere brinten. Men ifølge folkene bag de nye tog er det meningen, at der ved den nuværende brintstation skal bygges anlæg til vedvarende energikilder for at høste brinten.

De hævder samtidig, at brintproduktionen er en markant mindre miljøbelastning, når et kilo brint erstatter 4,5 liter diesel i togdriften.

Sådan virker togets brændselsceller

Togenes brændselsceller er stedet, hvor brinten bruges til fremdrift, da den elektrokemiske proces inde i brændselscellen omdanner brinten til elektricitet.

Det sker ved hjælp af brændselscellens to elektroder – en negativt ladet anode og en positiv katode – som i lighed med et batteri er adskilt af en ionledende væske kaldet en elektrolyt.

Brint tilføres anoden, mens katoden fodres med ilt.

Anoden adskiller så brintioner ledt mod katoden igennem elektrolytten. Der adskilles også elektroner, der tiltrækkes af den positivt ladede katode og udenom elektrolytten ledes igennem en ledning, som skaber elektrisk strøm.

Elektriciteten får togene til at køre med op mod 140 kilometer i timen, mens katodens ilt og brintioner omdannes til vand og varme, som er togenes eneste reelle ’forurening’.

Brint vinder frem

På grund af den miljøvenlige effekt vinder brændselsceller efter årtier i test-laboratorier nu fremad på flere fronter i blandt andet transportmidler og til opbevaring af vedvarende energi fra eksempelvis vindmøller.

Efter vi har lært at håndtere det eksplosive grundstof, bliver blandt andet brintbiler af flere analytikere fremhævet som fremtidens grønne transportmiddel i konkurrence med traditionelle elbiler.

Konsulentvirksomheden PWC estimerede i 2020, at grundet høje elpriser i visse industrielle lande kan brændselscelle-biler endda overhale elbilerne i effektivitet i de kommende årtier.

I luften bliver der også eksperimenteret med brint-fly, som flyver nærmest CO2-frit og lydløst, dog ikke i rutefart.

På togfronten har Alstom indgået kontrakter med yderligere en tysk delstat, mens selskabets brinttog også kommer til Italien og Frankrig efter test i en række lande.