Airbus
Rumkapsel med solceller i rummet

Airbus: Her er fremtidens rumstation

Inden alt for længe går rejsen igen til Månen og måske til Mars, hvis alt går efter NASA's planer. En ny rumkapsel skal gøre de lange rumrejser mere komfortable, lover europæisk luftfartsselskab.

Fremtiden ser mere komfortabel ud for verdens astronauter. I hvert fald når de er på mission i rummet, hvis det står til det europæiske luftfartsselskab Airbus.

Firmaet har nemlig lige løftet sløret for en ny kahyt-kapsel til længere ophold ude i rummet.

Og den nye kapsel er ifølge Airbus mere komfortabel at leve i end de nuværende mandskabskapsler på for eksempel den Internationale Rumstation.

Tre etager med fitness, drivhus og tyngdekraft

LOOP hedder det nye system fra Airbus. Kapslen er cylinderformet og har en diameter på 8 meter.

Tværsnit af rumkapsel på sort baggrund
© Airbus

LOOP-kapslen er opdelt i tre etager, og en vindeltrappe forbinder dem. Et drivhus med kunstigt sollys omkranser trappen og giver astronauterne noget organisk at kigge på.

Nederste etage indeholde fire små sovekamre, hvor astronauternes soveposer er fastgjort til væggene.

Den midterste etage er laboratoriet, hvor astronauterne løbende kan undersøge sig selv og omgivelserne.

Illustration af drivhus i rumkapsel
© Airbus

Motionscykler på LOOP's øverste centrifuge-etage.

Illustration af laboratorie i rumkapsel
© Airbus

LOOP's laboratorie-etage.

Illustration af opholdsrum på rumkapsel
© Airbus

LOOP's opholdsetage med kunstig tyngdekraft.

Kunstig tyngdekraft skal passe på astronauternes knogler

Øverst har LOOP-kapslen en såkaldt centrifuge-etage.

Her skaber roterende cylindre kunstig tyngdekraft, så astronauterne kan motionere og holde deres kroppe kampdygtige mod konstant vægtløshed.

Det går hårdt ud over knogler og muskler, når de ikke bliver udsat for tyngdekraften.

Hvis astronauterne ikke motionerer, kan knogler og muskler sygne hen som hos en patient, der ligger lang tid i hospitalssengen.

I gennemsnit mister en astronaut mellem 10 og 20 procent af deres knoglemasse, når de opholder sig i rummet.

LOOP passer til fremtidens rumraketter

Den nye mandskabskapsel fra Airbus er designet, så den passer til næste generation af rumraketter, for eksempel SpaceX's StarShip.

Tre mennesker omgivet af teknologi

Tre astronauter i laboratoriet på den Internationale Rumstation.

© NASA

Efter planen skal NASA's Artemis-program snart fragte mennesker til Månen igen. Og måske til Mars, hvis alt går vel.