Andreas Mogensen om historisk mission i rummet: ‘’Derfor er rumvandring en af de mest komplicerede og risikofyldte opgaver’’

Fra slutningen af september overtager han desuden kommandoen over ISS.

Men inden da har Illustreret Videnskab fanget ham til en snak om vilde rumeksperimenter og en surrealistisk vandretur.

Månens skygge

Astronauterne har en meget stram tidsplan, og deres mission er proppet med videnskabelige eksperimenter.

I løbet af sin tid i rummet skal Andreas Mogensen udføre over 200 eksperimenter i vægtløse omgivelser, alt imens rumfartøjet kredser 16 gange rundt om Jorden i løbet af et døgn.

Der er eksperimenter, der skal hjælpe med at forbedre livet nede på jorden, og så er der eksperimenter, der skal være med til at forbedre fremtidens rumrejser.

Hvilke videnskabelige forsøg ser du mest frem til?

‘’Der er to spændende eksperimenter, hvor jeg skal sidde i Cupola og tage billeder.’’

Cupola er et lille, kuppelformet observationstårn, der med sine syv vinduer giver astronauterne en prægtig panoramaudsigt over Jorden og rummet.

‘’Jeg skal fotografere Månens skyggeside i forskellige faser i et eksperiment, der skal udregne, hvor meget af Solens lys, Jorden reflekterer tilbage i rummet. Jordens energibalance afhænger af hvor meget sollys, den suger til sig, og hvor meget den reflekterer tilbage i rummet. Det et et vigtigt forsøg, fordi Jordens energibalance bestemmer, om planeten bliver kølet ned eller varmet op.’’

I et andet lignende eksperiment skal Andreas fotografere såkaldte kæmpelyn, der modsat almindelige lyn skyder fra tordenskyerne ud mod rummet i stedet for ned mod Jorden.

Vi kan ikke se dem fra Jorden, fordi skyerne er i vejen, men fra ISS er der klart syn til at studere dem.

Kæmpelyn kan skyde vanddamp op i stratosfæren. Da vanddamp er den drivhusgas, der er mest af i atmosfæren, er det vigtigt at undersøge, hvilken rolle kæmpelyn spiller for klima og vejrforhold.

“Når vi flyver over tordenvejr, skal jeg bruge et speciallavet kamera, der ikke bare tager en masse enkelte billeder, men som i stedet registrerer ændringer i pixels. Det betyder, at kameraet kan tage 100.000 billeder i sekundet, så vi fanger selv de mindste detaljer.”

Andreas Mogensen skal som den første astronaut nogensinde teste 3D-printning af værktøjer og reservedele af metal i rummets vægtløse omgivelser.

Hvis det lykkes, kan man i fremtidens planlagte kolonisering af rummet designe reservedele på Jorden og derefter overføre det digitalt til rummet, hvor det fysiske objekt vil blive skabt i løbet af få timer.

Derudover skal Andreas teste lyspaneler, der efterligner lysets døgnrytme på Jorden og sikrer astronauternes melatoninniveau. Håbet er, at lyspanelerne kan forbedre astronauterne nattesøvn, der er udfordret, når man sover fastspændt til væggen på en konstant støjende rumstation.

Og så er der en helt særlig opgave, som Andreas selv håber, han får mulighed for at kaste ud i: rumvandring.

Ensomhedens dans

De seneste år har Andreas tilbragt endeløse timer på bunden af verdens største svømmehal i NASA's Neutral Buoyancy Laboratory i Houston for at træne rumvandring.

Der er gode chancer for, at der kommer to rumvandringer til efteråret. Hvordan foregår det?

“Det er en af de mest komplicerede og risikofyldte opgaver. Det tager typisk omkring 80 timer at forberede alt til en rumvandring, så vi bruger en til to uger op på det. Vi tester blandt andet luftslusen og gør vores rumdragt klar. Selvom vi kalder det en rumdragt, så minder det mere om et rumskib. Når du åbner slusen og kravler ud, er du ensom og fuldstændig afskåret fra rumstationen med undtagelse af en sikkerhedsline. Derfor er rumdragten proppet med forsyninger, der skal holde os i live derude.”

“På selve dagen indånder vi 100 procent ilt ved normalt tryk, det vil sige cirka 1 bar, i fire timer, inden vi går på rumvandring. Det gør vi for at undgå dykkersyge, fordi trykket i rumdragten kun er 0,3 bar under rumvandringen. Risiko for dykkersyge kommer fra dragtens lave tryk, men det er nødvendigt, for at vi kan bevæge os i rumdragten, da vi er omgivet af rummets vakuum.”

For at få mest muligt ud af den krævende forberedelse varer en typisk rumvandring omkring seks-syv timer. Med en hastighed på 28.000 km/t tilbagelægger den fritsvævende astronaut fem omgange rundt om Jorden i løbet af én rumvandring.

En rumvandring går typisk ud på at reparere og vedligeholde ISS' udendørs komponenter. For eksempel skal en af de fire astronauter ud at skifte et kamera, der ikke længere fungerer.

Men for første gang skal de også udføre et eksperiment i løbet af en rumvandring.

“På ydersiden af Destiny-modulet sidder der nogle ventiler, der sender luft og andre gasarter inde fra ISS ud i rummet. Vi skal tage prøver af ventilerne for at se, om nogle af de bakterier, der stammer indefra ISS, har overlevet tilværelsen på ydersiden af rumstationen. Det bliver sindssygt spændende at finde ud af, om liv kan overleve i det ekstreme vakuum og strålingsmiljø, der er i rummet. Det er et fundamentalt grundvidenskabeligt spørgsmål, der vil gøre os klogere på celler og simpelthen livet helt generelt.”

Hvilke farlige scenarier kan opstå på ISS?

“Der kommer mere og mere rumskrot, så den største risiko er nok, at vi bliver ramt af noget rumskrot, der punkterer skroget. Men der er heldigvis store radaranlæg, der overvåger rummet, så hvis vi opdager noget rumskrot med retning mod os, så flytter vi rumstationen. Vi løfter den op i en lidt højere bane, eller vi sænker den i en lidt lavere bane.”

Det er indtil videre planen, at Andreas Mogensen skal opsendes på lørdag den 26. august klokken 9:27 centraleuropæisk tid - men intet kommer til at ligge helt fast før sidste øjeblik.

I morgen onsdag kan du læse med, når vi taler videre med Andreas Mogensen om liv i universet i en tid, hvor amerikanske militærfolk påstår, at regeringen tilbageholder opsigtsvækkende information om UFO'er.