Andreas Mogensen om rumforskningens største spørgsmål: “Jeg tror bestemt, at der er liv ude i universet”
Astronaut Andreas Mogensen drager om ganske få dage ud i rummet på SpaceX' mission til Den Internationale Rumstation, ISS. Inden han når så langt, har Illustreret Videnskab stillet ham det højaktuelle spørgsmål om UFO'er og liv i universet.
Selvom Andreas Mogensen ikke forventer at støde ind i hverken UFO'er eller rumvæsener på sin kommende mission til Den Internationale Rumstation (ISS), er han overbevist om, at en eller anden form for liv eksisterer blandt universets milliarder af stjerner og planeter.
I 1947 styrtede et skinnende metalobjekt ned nær den lille by Roswell, New Mexico.
Det amerikanske militær meddelte, at det var en vejrballon, men hændelsen blev startskuddet på utallige indrapporterede observationer af UFO'er.
I dag afviser forskere ikke, at rumvæsener kan eksistere, men størstedelen mener, at der er mere sandsynlige forklaringer.
For nylig fik UFO-entusiaster verden over så en række nye guldkorn at dykke ned i.
Tre tidligere højtstående militærfolk fra den amerikanske flåde påstod under ed, at den amerikanske regering er i besiddelse af meget mere viden om UFO'er, end de fortæller offentligheden.
Mens en lang række observationer af uforklarlige flyvende objekter i løbet af årene er blevet forklaret af naturlige fænomener, forbliver det, den amerikanske flåde angiveligt har været vidne til, endnu et mysterium.
Den danske astronaut Andreas Mogensen, der lørdag morgen sendes ud i rummet på en seks måneder lang mission, har aldrig set hverken UFO'er eller rumvæsener.
Men som kosmisk opdagelsesrejsende og professionel astronaut er han dybt fascineret af muligheden for liv i universet.
Vi har snakket med Andreas Mogensen om UFO'er og muligheden for liv i universet.
Det uendelige spørgsmål
Mens Andreas Mogensen tror, at mange observationer kan forklares af lys udsendt fra blandt andet satellitter og meteorer, der reflekterer Solens lys tilbage til Jorden, så håber han på, at livet gemmer sig derude.
Der er meget snak om UFO’er i øjeblikket. Hvordan forholder man sig til det spørgsmål som astronaut?
‘’Jeg ville da ønske, at jeg kunne møde et rumvæsen. Det ville jo være menneskets største opdagelse nogensinde. Grunden til vi gerne vil til Mars, er jo blandt andet fordi, vi vil forstå, om livet kan opstå andre steder. Og der er Mars et oplagt sted, fordi vi mener, at der engang har været flydende vand på Mars. Så hele det her spørgsmål om liv, det er jo et af de allerstørste spørgsmål, vi arbejder med inden for rumforskning.’’
Andreas Mogensen
- Født den 2. november 1976 i København. Har siden 2016 boet i Houston, Texas med sin hustru og deres tre børn.
- Uddannet civilingeniør med speciale i rum- og luftfartsteknologi ved Imperial College i London og ph.d. i rumfart ved University of Texas i Austin.
- Blev i 2009 udvalgt som en af blot fem astronautrekrutter til Det europæiske astronautkorps i konkurrence med 8400 andre kandidater.
- Er til daglig tilknyttet det amerikanske rumfartsagentur NASA som repræsentant for det europæiske rumagentur ESA.
- Blev den 2. september 2015 den første dansker i rummet, da han var på en 10-dages mission til Den Internationale Rumstation (ISS).
- Den 25. august 2023 skal han opsendes til ISS igen - denne gang i et halvt år.
Hvor mange fremmede civilisationer, der teoretisk set kan eksistere, er naturligvis uvist. Astronomernes gæt spænder fra nul til flere hundrede tusind.
Nogle forskere finder det mest sandsynligt, at vi aldrig vil høre fra rumvæsener, simpelthen fordi de ikke eksisterer. De afviser blankt UFO-observationer, og peger på synsbedrag som forklaring.
“Jeg ville være dybt, dybt chokeret, hvis der ikke er liv på en af de andre milliarder af planeter.” Andreas Mogensen, ph.d. i rumfartsteknologi og astronaut ved European Space Agency (ESA)
Da rumfartsvirksomheden SpaceX, der står bag Andreas Mogensens kommende opsendelse, i 2019 sendte 1600 Starlink-satellitter i kredsløb, affødte det hundredvis af falske UFO-observationer.
Andre forskere mener, at chancen for at der findes UFO'er og rumvæsener er betydelig, alene fordi universet er så kolossalt enormt, at vi ikke har nogen chance for reelt at forstå dets muligheder og begrænsninger.
Dén overbevisning deler Andreas Mogensen.
Livets oase ligger langt fra os
Livet har ikke lige gode betingelser i vores galakse. Sandsynligheden for at finde beboede planeter er størst i et bælte mindst 7000 lysår fra Mælkevejens centrum.
Godt nok køber den danske ESA-astronaut ikke påstanden om, at USA skjuler beviser om UFO'er og rumvæsener for omverdenen, men han er overbevist om, at vores planet ikke er den eneste, der huser liv.
Tror du, at der findes UFO’er og rumvæsener?
‘’Jeg tror ikke, at vi har haft besøg af rumvæsener, men jeg tror helt bestemt, at der er liv ude i universet. Sandsynligheden for liv andre steder i universet er stor, simpelthen fordi universet er så stort. Jeg ville være dybt, dybt chokeret, hvis der ikke er liv på en af de andre milliarder af planeter. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at der er intelligent liv, men det ville overraske mig meget, hvis der ikke var mikroorganismer, planter og dyr andre steder i universet.’’
Exoplaneter øger chancen for intelligent liv
Ifølge den brede forskning betyder netop universets størrelse og galaksernes uendelige antal planeter og stjerner, at sandsynligheden for, at der eksisterer andet intelligent liv andre steder, er relativt stor.
Jagten på såkaldte exoplaneter, der beskriver planeter, der kredser om andre stjerner end Solen, er blevet intensiveret i det seneste årti.
Nogle exoplaneter bliver nemlig anset for at være beboelige, fordi de har nogenlunde samme masse som Jorden og den rigtige afstand til deres stjerner, så der kan eksistere flydende vand på overfladen.
Den nærmeste exoplanet er mindre end 20 lysår væk i vores kosmiske “baghave”, og det har vækket forskernes tro på, at liv trives andre steder i rummet.
Exoplaneter er for langt væk til, at vi ved, hvordan de ser ud. Ifølge forskningen er det dog muligt, at enkelte i større eller mindre grad ligner Jorden, som det er tilfældet i denne grafiske rekonstruktion af en exoplanet.
3 planeter er særlig interessante
En undersøgelse fra 2020 pegede på tre planeter, der er tæt på at opfylde samtlige kriterier for en beboelig klode.
“Hvorfor skulle Jorden være unik?”
Så hvorfor er vi ikke blevet kontaktet endnu, når sandsynligheden for liv i universet tilsyndeladende er betydelig?
Dette paradoks er i dag kendt som Fermis' paradoks, der beskriver modsætningen mellem vi menneskers manglende beviser for intelligent ikke-jordisk liv på trods af, at sandsynligheden for at det findes, er høj, givet hvad vi ved om universet.
Fermis' paradoks kan groft sagt besvares på to måder.
Enten kontakter andre civilisationer os ikke af frygt for at afsløre deres position, eller fordi de har udviklet mere avanceret teknologi end radiobølger, som vi ikke har teknologien til at opfange signalerne fra.
Eller også er livet på Jorden unikt. Det tror Andreas Mogensen dog ikke på.
‘’Ikke alene er der milliarder af stjerner i vores egen galakse, der er også milliarder af planeter uden for Mælkevejen. Når der er så mange planeter, hvorfor skulle Jorden så være det eneste sted, der er opstået liv?’’