Andreas Mogensen sender postkort til Illustreret Videnskab: Se hans udsigt fra rummet her
Lørdag den 26. august forlod astronaut Andreas Mogensen vores planet i et SpaceX-rumskib med retning mod Den Internationale Rumstation (ISS). Nu har han sendt et par billeder fra sit nye, midlertidige hjem.
Rumstationen vejer cirka 450 ton, bevæger sig med en fart på 28.000 kilometer i timen og fuldfører næsten 16 kredsløb rundt om Jorden per døgn. I klart vejr kan man sommetider se den på nattehimlen med det blotte øje.
Efter knap 30 timers flyvetur og 19 ture rundt om Jorden i SpaceX Dragon-rumskibet kunne Andreas Mogensen og hans tre kolleger søndag den 27. august klokken 15:16 svæve ombord på Den Internationale Rumstation (ISS).
Den danske astronaut skal tilbringe det næste halve år i det flyvende laboratorium, og i løbet af sin tid i rummet skal han udføre over 200 eksperimenter.
Som Andreas Mogensen tidligere har fortalt Illustreret Videnskab, skal han blandt andet fotografere kæmpelyn og Månens skyggeside fra rumstationens observationstårn, Cupola.
Cupola-modulet har syv robuste panoramavinduer, der præsenterer gæsten for en uovertruffen udsigt til vores planet.
Andreas Mogensen har allerede besøgt Cupola i løbet af sin første tid på ISS, og med sin skarpe linse i hånden har ESA-astronauten sendt et par fascinerende billeder ned til Illustreret Videnskabs redaktion, som vi her deler med dig, så du kan få et blik af udsigten, selvom du ikke sidder 400 kilometer ude i rummet ligesom Andreas.
Det første billede, Andreas Mogensen har sendt, viser en overdådig udsigt til Jordens krumning.
Vi kan også se rumstationens 17-meter lange robotarm, Canadarm2, som astronauterne kan styre inde fra ISS, når de skal udføre vedligeholdelse af stationen, flytte forsyninger, udstyr og endda astronauter under rumvandringer.
Det første billede, Andreas Mogensen har taget ud gennem Cupolas panoramavinduer, viser, hvorfor Jorden også kaldes ''den blå planet''.
Billedet viser også dele af rumstationens solpaneler, der kan generere 84 til 120 kW, hvilket er nok til at forsyne mere end 40 hjem med strøm.
Når stationen er i sollys, bruges omkring 60 procent af den elektricitet, som solpanelerne genererer, til at oplade rumstationens batterier.
Det andet billede, Andreas Mogensen har sendt os, giver os en fornemmelse af den overvældende oplevelse det må være, at kigge ud af et vindue i det lag i Jordens atmosfæren, der kaldes termosfæren.
Igen ses ISS' robotarm og solpaneler, mens dagslyset og nattemørket på Jorden tydeligt kan ses i baggrunden.
Udsigten fra 400 kilometers højde adskiller sig markant fra den, de fleste af os kender fra rutefly, der typisk flyver i 10 kilometers højde.
Grunden til, at den ene halvdel af Jorden er mørk, skyldes det var nat på denne del af kloden, da Andreas tog billedet.
Det er gennem Cupolas vinduer, at Andreas Mogensen blandt andet skal fotografere Jorden, Månen og såkaldte kæmpelyn. Cupola-modulet blev monteret på ISS i 2010, og er 3 meter i diameteren og 1,5 meter højt.
Andreas Mogensen har også delt tre billeder på sin Instagram-profil, der blandt andet viser Europa og Afrika ved Gibraltarstrædet.
Der er gode chancer for, at Andreas Mogensen skal på sin første rumvandring inden for de næste måneder.
Sker det, kan vi sandsynligvis forvente nogle fantastiske billeder af Andreas' silhuet i rummets uendelige kosmos.
Det er muligt at se Andreas’ arbejdsplads fra Jorden.
Du kan finde de nøjagtige tider på NASA’s hjemmeside.