Andreas Mogensen skydes afsted med 28.000 km/t: “Det er som at sammenligne en gammel folkevogn med en spritny Tesla”
Nedtællingen er i gang til NASA og ESA's forestående rummission. På affyringsrampen står et ultramoderne rumskib parat til at skyde fire astronauter i retning af Den Internationale Rumstation, ISS.
ESA-astrounauten Andreas Mogensen besøgte i 2015 Den Internationale Rumstation (ISS) på en såkaldt ‘sprint’-mission, der varede 10 dage. Denne gang bliver rumstationen hans hjem i et halvt år.
Omringet af nattens mørke uden for de små vinduer sidder fire frygtløse astronauter i hvide dragter på rad og række.
De strålende visirer peger opad, som de sidder der, hævet godt 70 meter over det legendariske rumfartscenter Kennedy Space Center i Florida, USA.
Tændte. Nervøse. Fokuserede.
Parate til at komme fremad, opad, til den høje himmels grænseløse nat, hvor tid og rum flyder sammen.
Ivrige efter at lægge an ved rummets kosmiske kajplads.
Et sidste kig ned i afgrunden, hvor familier, rumentusiaster, forskere og ingeniører står forenet i lige dele bekymring og spænding.
Stilheden sænker sig - og så begynder nedtællingen. Ordene "T-minus 10... 9... 8..." giver genlyd og får de fire hjerter til at banke i takt med hvert sekund.
Ved "T-minus 3... 2... 1..." bryder et crescendo af brølende torden ud.
Som en symfoni af menneskelig opfindsomhed og beslutsomhed.
Jorden ryster under fødderne på tilskuerne, da rumskibet yndefuldt stiger til vejrs og trodser tyngdekraftens magt.
Og langsomt, nærmest opløsende, forsvinder dets silhuet i stratosfæren.
Det er scenariet, når SpaceX Crew Dragon den 26. august klokken 09:27 centraleuropæisk tid stiger til vejrs med en flammende ynde, farende op over den fløjsbløde nattehimmel med kurs mod Den Internationale Rumstation.
En ekstremt moderne mission
Som pilot sidder den danske astronaut Andreas Mogensen med et massivt ansvar på sine skuldre.
Når Crew Dragon-rumskibet skærer sig vej gennem atmosfærens fem lag med 28.000 km/t, er der brug for koldblodig koncentration og handlekraft, hvis noget går galt.
Men Andreas Mogensen er ikke nervøs. Han ved, at netop denne rumrejse er fyldt med verdens førende rumfartsteknologi.
Illustreret Videnskab har taget en snak med den danske astronaut, der snart kan kalde rummet for sit hjem, om det topmoderne rumskib og den vilde indrejse mod ISS.
Hvad kan du fortælle om det rumskib, du skal flyve?
“Dragon er et ekstremt moderne rumskib. Man kan sige, at i forhold til den russiske Soyuz TMA-18M, jeg fløj i sidste gang, så er det som at sammenligne en gammel folkevogn med en spritny Tesla. Vores sæder er for eksempel tilpasset hver enkelt astronaut, og der er meget mere plads i Dragon end i Soyuz.”
Dragon-rumskibet er et delvist genanvendeligt rumfartøj, der er udviklet af den amerikanske luftfartsproducent SpaceX til flyvninger til og fra Den Internationale Rumstation.
Andreas Mogensen
- Født den 2. november 1976 i København. Har siden 2016 boet i Houston, Texas med sin hustru og deres tre børn.
- Uddannet civilingeniør med speciale i rum- og luftfartsteknologi ved Imperial College i London og ph.d. i rumfart ved University of Texas i Austin.
- Blev i 2009 udvalgt som en af blot fem astronautrekrutter til Det europæiske astronautkorps i konkurrence med 8400 andre kandidater.
- Er til daglig tilknyttet det amerikanske rumfartsagentur NASA som repræsentant for det europæiske rumagentur ESA.
- Blev den 2. september 2015 den første dansker i rummet, da han var på en 10-dages mission til Den Internationale Rumstation (ISS).
- Den 25. august 2023 skal han opsendes til ISS igen - denne gang i et halvt år.
Dragon-rumskibet flyver automatisk, så hvis alt går efter SpaceX' drejebog, er Andreas’ opgave blot at overvåge systemerne.
“Alting er implementeret gennem software, og det meste er styret af computere. Det betyder også, at der færre fysiske knapper, end de fleste tidligere rumfartøjer, som har haft en helt masse knapper. Men det er stadig muligt for os at overtage styringen manuelt, hvis noget går galt.”
Manuel flyvning foregår via Dragons touchscreen-skærme. Handskerne på Andreas' rumdragt er touchscreen-venlige, så han kan bruge skærmen, mens han har dragten på.
Andreas Mogensen og de resterende tre astronatuer skal sidde i Dragon-rumskibet, der er monteret oven på en Falcon 9-løfteraket. Som pilot skal Andreas Mogensen sidde i det andet sæde fra venstre - lige under rumskibets touchscreen-skærme.
Det cirka 8 meter høje rumskib opsendes på toppen af en 70 meter høj SpaceX Falcon 9-raket.
Falcon 9-rakettens opgave er at skabe nok kraft til at bringe Dragon-rumskibet ud i rummet. Raketten drives af ni motorer, der afbrænder flydende oxygen og raketbrændstoffet RP-1.
“Falcon 9-raketten består af to dele. Den nederste del indeholder rakettens motorer og brændstoftank, mens den øverste del kan bære satellitter og forskelligt udstyr. Under opsendelsen adskilles de to dele efter et par minutter. Den nederste del returnerer og lander på Jorden igen, mens den øverste del sørger for at sende os i kredsløb, inden den kobler sig fra efter omkring 8 minutter og brænder op i atmosfæren,” fortæller Andreas Mogensen
Dragon-rumskibet fremstår lille i forhold til den 70 meter høje SpaceX Falcon 9-raket, der skal sende dem i kredsløb om Jorden. Ikke desto mindre klarer det skærene på egen hånd, når rakettens anden del falder fra kun 8 minutter efter opsendelsen.
Kosmisk tagfat
Når Dragon-rumskibet er i kredsløb om Jorden, er det tid til at indhente ISS, der også er i kredsløb.
Det tager omkring 24 timer - og så er det tid til, at rumskibet lægger an ved rumstationen.
Hvordan kommer tilkoblingen til ISS til at foregå?
“Dragon dokker automatisk til rumstationen. Det bruger raketmotorerne til at sænke farten og matche ISS' hastighed og bane. Når vi er tæt nok på, laver Dragon små positionsændringer for at nå den præcise position, der kræves til den endelige indflyvning.”
Når Dragon-rumskibet nærmer sig Den Internationale Rumstation (ISS), vil dets øvre kapsel åbne sig under indflyvningen mod rumstationens tredje docking-port.
Når rumskibet er 220 meter i en lige bane ud for rumstationens tredje docking port, starter det langsomt indflyvningen, hvor det kun bevæger sig et par centimeter i sekundet.
‘’Vi skal ramme den docking-port, der hedder PMA3. Det står for Pressurized Mating Adapter, og det fungerer som en grænseflade mellem rumstationens docking-adapter og trykmodul. Rumskibet vil først forbinde sig til en docking-adapter. Derefter kan vi åbne lågerne på begge sider af PMA og på den måde udligne udvekslingen af energi og tryk.’’
Den svævende eventyrer
De sidste fem dage inden opsendelsen har Andreas Mogensen tilbragt i Kennedy Space Center i Florida.
Her vil han for sidste gang i et halvt år mærke, hvordan tyngdekraften presser ham ned i madrassen, når han går i seng.
De næste 180 aftener svæver han i sengen.
“Jeg skal sove i et sovekammer, men det kan nok bedst beskrives som et lillebitte skab. Stående, eller liggende, det er lige meget i rummet.”
Andreas Mogensen glæder sig.
Det gør han fordi, at hans arbejde symboliserer menneskehedens kollektive længsel efter at udforske universets uendelige verden.
“Jeg elsker eventyret og opdagelsesrejsen. Det er derfor, vi er her. For at opdage nyt og blive klogere,” pointerer Andreas Mogensen.