Astrofysiker: Bare én enkelt ændring ville ødelægge vores solsystem

For selvom undersøgelsen måske mest af alt lyder som et tankeeksperiment på LSD er den faktisk ikke grebet fuldstændig ud af den blå luft.

Mælkevejen rummer nemlig milliarder af stjerner, og hver af stjernerne har i gennemsnit én planet kredsende omkring sig.

Derfor ved vi også, at der findes et væld af forskellige stjernesystemer, og at ingen af de tusindvis af systemer, der indtil videre er opdaget, har præcis samme konstellation som vores eget.

I Solsystemet har vi fx ikke en klippeplanet mange gange større end Jorden - en såkaldt superjordklode.

Den største klippeplanet, vi har, er Jorden. Og den mindste gaskæmpe er Neptun, som er fire gange bredere og 17 gange mere massiv end vores egen klode. Der er intet imellem - og det er faktisk en smule usædvanligt.

"I andre stjernesystemer er der mange planeter med masser i det spænd," lyder det fra astrofysikeren Stephen Kane, som står bag det nye eksperiment i en pressemeddelelse.

Planet ville ændre alt

Den anden hypotetiske mangel i vores solsystem finder vi i den gabende store kløft mellem Mars og Jupiter, eller mellem klippeverdenerne og de gasfyldte, hvor asteroidebæltet troner over millioner af kilometer.

“Planetforskere ønsker ofte, at der var noget mellem de to planeter. Det virker som spildt plads," lyder det fra Stephen Kane, som forklarer, at de to "mangler" i vores stjernesystem kan gemme på vigtig viden om selve arkitekturen Solsystemet, men også i jordens udvikling.

Derfor lavede astrofysikeren en dynamisk computersimulering af en planet mellem Mars og Jupiter med forskellige masser, og dermed også hvordan planeten ville påvirke kredsløbet for alle andre planeter.

Resultatet var mildest talt katastrofalt for Solsystemet, som vi kender det.

"Den fiktive planet giver et skub til Jupiter, som er nok til at destabiliere alt andet," lyder det fra forskeren.

Ville sabotere planeternes baner

Med en masse 318 gange Jordens er Jupiter meget større end alle de andre planeter tilsammen. Hvis en superjordklode, en forbipasserende stjerne eller et andet himmelobjekt forstyrrede Jupiter en smule, ville alle andre planeter blive dybt påvirkede, forklarer Kane.

Afhængigt af massen og den præcise placering af en fiktiv superjord, kunne dens tilstedeværelse i sidste ende udstøde Merkur og Venus samt Jorden fra solsystemet. Den kunne også sabotere Uranus og Neptuns baner og kaste dem ud i det ydre rum.

Hvis superjorden ændrede formen på Jordens bane, ville det gøre vores blå planet langt mindre beboelig, end den er i dag, og potentielt helt afslutte livet på planeten.

Derfor har fysikerens eksperiment også givet ham en fornyet respekt for den delikate orden af planeter, der holder planeterne sammen omkring Solen.

"Det hele fungerer som et indviklet urværk. Smid mere ind i maskineriet, og det hele går i stykker," lyder det fra Kane.