Det er mere end et halvt århundrede siden, at et menneske sidst satte sine fødder på Månens arrede overflade. Men det kan der snart blive lavet om på.
Inden for de kommende år vil NASA nemlig sende astronauter tilbage på Jordens faste følgesvend med et langsigtet mål om at etablere en bemandet Måne-base.
Det sidste kan nu blive en hel del nemmere takket være nye fund i prøver fra en kinesisk robotmission til Månen i 2020.
Den ambitiøse kinesiske Chang’ e 5-robotmission indsamlede dengang hele 1,7 kilo støv og grus fra en ung lavaslette på Månens overflade.
Og det er i de næsten to kilo grus, kinesiske forskere fra Chinese Academy of Sciences nu har opdaget et potentielt vandreservoir på Månen - og endda et stort et af slagsen.
I prøverne fandt forskerne nemlig bittesmå glasperler med vand indeni, som kan være strøet ud over hele Månens overflade.
Det betyder, at der kan potentielt kan gemme sig flere milliarder tons vand i de små glaspartikler tilsammen. Det skriver videnskabsmediet Sciencealert.
Vandkredsløb stadig et mysterie
At Månen ikke blot er en knastør kosmisk ødemark er ingen nyhed.
I århundereder er spørgsmålet om vand på Månen blevet diskuteret af astronomer, og i år 2020 beviste NASAs flyvende SOFIA-teleskop så én gang for alle, at vandmolekyler klæber sig til overfladen af månestøvet.
Men hvordan vandet opbevares, og hvordan det bevæger sig rundt, har været lidt af et mysterie, som fundet i glasperlerne nu kan være med til at opklare.
Artemis-programmet er det første skridt mod en permanent og konstant bemandet base på Månen, hvor astronauter kan bo og arbejde i måneder ad gangen.
De mikroskopiske glasperler dannes, når små stykker rumsten ramler ind i overfladen og sender byger af smeltede dråber op. Dråberne nedkøles til glasagtige partikler, der er knap hundrede mikrometer brede. Altså virkelig små.
En stor del af Månens vand menes at opstå ved hjælp af en strøm af ladede partikler, kaldet solvinde, som konstant udstødes fra Solens overflade og skyder brint-ioner ind mod Månen.
Glasperlerne er porøse nok til at absorbere brint-ionerne, som binder sig til den ilt, der allerede er fanget i glasset og danner vand.
På den måde kan de glasagtige partikler spille en afgørende rolle i Månens vandkredsløb. Men de kan også blive en vigtig ressource i planerne om at etablere en fast base for mennesker på Månen.
For selvom vandet ikke ligefrem drypper fra de bittesmå glaskugler, tyder forskningen på, at vandet kan komme ud af kuglerne igen ved temperaturer over 100 grader og dermed bruges af astronauter på fremtidige månemissioner.
"Med det her fund er potentialet for at udforske månen på en bæredygtig måde højere, end det nogensinde har været," lyder det Mahesh Anand, som er en af forskerne bag undersøgelsen, til The Guardian.