Astronomer har fundet gigantisk sort hul på vej ud af galakse
Supermassivt sort hul på størrelse med 20 millioner sole er i fuld fart på vej ud af sin hjemmegalakse, mens det efterlader sig et spor af stjerner.
Illustration af et omstrejfende sort hul, der stormer ud fra en tæt gassky. Gassen trækkes med af det sorte huls stærke tyngdekraft for at danne en smal gasstrøm. Det er sådan en stribe, astronomer kan have observeret.
Kan sorte huller forlade deres værtsgalakser? Ja, åbenbart, for astronomer har netop observeret et i høj fart på vej væk fra sit hjem.
Det er mere end 50 år siden astrofysikere forudsagde, at der måtte være sorte huller i universet, som forlader deres galakser, men det er endnu ikke lykkedes at finde dem.
Derfor er denne opdagelse ikke bare fascinerende i sig selv som fænomen, men den bekræfter også en mistanke, astronomer har haft i årtier.
Fundet ved et tilfælde
Det er et forskerhold fra Yale University, som står bag opdagelsen.
Deres resultater er offentliggjort i en artikel, som snart udkommer i tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters, men som allerede nu kan læses på forskningssiden arXiv.
Faktisk var holdet ved at undersøge dværggalaksen RCP 28, der befinder sig godt 7,5 milliarder lysår fra Jorden, med hjælp fra Hubble-rumteleskopet, da de opdagede en mystisk, skinnende stribe af lys.
De mistænkte det for at være et såkaldt supermassivt sort hul, som er gigantiske sorte huller, der normalt befinder sig i centrum af en galakse.
For at undersøge observationen yderligere brugte de det jordbaserede Keck-teleskop på Hawaii. Her kunne de fastslå, at stregen måler mere end 200.000 lysår på langs, hvilket er den dobbelte størrelse af Mælkevejen.
Yderligere mener astronomerne, at striben består af komprimeret gas, der aktivt danner stjerner.
Keck-teleskopet befinder sig på vulkanøen Mauna Kea, der betragtes som et af verdens vigtigste astronomiske udsigtssteder. De to Keck-teleskoper udgør ét teleskop, og de er blandt de største optiske/nær-infrarøde instrumenter, der i øjeblikket er i brug rundt om i verden.
Striben er dannet af et supermassivt sort hul, som astronomerne anslår til at være omkring 20 millioner gange Solens masse.
Det suser væk fra sin hjemmegalakse med en hastighed på godt 5,6 millioner km/t, hvilket er mere end 4.500 gange lydens hastighed.
Derudover kan forskerne se, at striben i den anden ende peger ind med midten ad en galakse, hvor et supermassivt sort hul normalt ville befinde sig.
Kunne være noget andet
Forskerne var dog skeptiske i starten, for aktive supermassive sorte huller udskyder nemlig ofte såkaldte astrofysiske jets eller stråler, der til forveksling kan ligne den nyfundne lysstribe.
Men hvor disse astrofysiske stråler aftager i styrke, efterhånden som de bevæger sig væk fra deres udgangspunkt, så ser halen fra det supermassive sorte hul ud til at blive stærkere, jo længere det bevæger sig væk fra sin galakse.
Derudover spredes de astrofysiske stråler ud som en vifte, mens lysstriben fra det sorte hul ser ud til at forblive lineær.
Derfor passer forklaringen med, at det er et sort hul på afveje, der danner nye stjerner på sin vej.
Tredje hjul i galaksedans
Forskerne undrede sig dog over, hvordan dette sorte hul kunne være undsluppet sin værtsgalakse. De mener, det mest sandsynlige er, at det er blevet slynget ud af sin galakse som med en slangebøsse.
Her har forskerne lavet et fem-trins skema, der viser hvordan to sorte huller i et binært partnerskab, kan blive forstyrret af et tredje sort hul, der skaber ubalance i partnerskabet og blive slynget ud af galaksen. I skema 6 ses sporet af komprimeret gas, der danner stjerner.
Dette kan ske, hvis tre massive sorte huller med samme tyngdekraft begynder at interagere med hinanden.
Mens to af de sorte huller med tiden vil begynde at kredse om hinanden, så vil det sidste sorte hul blive slynget væk fra ”dansen” i meget høj fart.
Astronomerne håber at finde nye flygtende supermassive sorte huller, for at få en fornemmelse af, hvor almindeligt fænomenet er.