Kvasarer befinder sig altid i midten af en galakse og er supertunge sorte huller, som, med glubsk appetit, sluger en omkringliggende skive af gas. Gnidningen mellem gaspartiklerne, der er på vej ned i det sorte hul, får temperaturen til at stige til flere millioner grader.
Gaspartiklerne bliver så varme, at en stor del af deres masse forvandles til stråling, hvilket i sidste ende skaber en eksplosion af lys, som ofte er stærkere end lyset fra alle stjernerne i værtsgalaksen tilsammen.
Kosmiske kollisioner er benzin
I den nye undersøgelse brugte forskerne Isaac Newton-teleskopet til at sammenligne billeder af 48 kvasarer inden for 3,5 milliarder lysår og deres værtsgalakser med billeder af mere end 100 galakser uden kvasar-aktivitet.
Her opdagede astronomerne blandt andet det, de kalder "forvrængede strukturer" i de ydre områder af de aktive galakser.
Konklusionen var, at galakser med kvasarer havde tre gange så stor sandsynlighed for at kollidere med andre galakser, og at selve kollisionen mellem galakserne sender gas i retning af det sorte hul og dermed er en del af brændstoffet bag det ekstreme lysshow.
Astronomerne vidste i forvejen, at kvasarer skabes af gaspartikler, som udsender et sidste "skrig" af lys, inden de forsvinder ned i det sorte hul.
Den nye undersøgelse afslører, at kosmiske sammenstød mellem galakserne altså også er afgørende for, at gassen overhovedet sendes i retning af de sultne, sorte kæmper.
Opdagelsen er, ifølge forskerne selv, et vigtigt skridt i retning af at forstå de kraftfulde objekter, der, på grund af deres enorme lysstyrke, fungerer som en slags fyrtårne i historien om universets barndom.
"Kvasarer spiller en nøglerolle i vores forståelse af universets historie og potentielt også fremtiden for Mælkevejen," lyder det blandt andet fra Johnny Pierce, som er en af forskerne bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.