Kvasarer er nogle af de fjerneste og mest lysstærke objekter, vi overhovedet kan observere.
Fra et område på størrelse med vores solsystem kan de ekstreme himmellegemer udsende samme mængde lys som en billion stjerner tilsammen.
Siden den første kvasar blev opdaget i år 1963 af den amerikanske astronom Maarten Schmidt, har forskerne undret sig over, præcis hvordan de aktive galakser kan udsende så voldsomme mængder energi.
Nu er de måske blevet en smule klogere takket være en undersøgelse fra University of Sheffield og University of Hertfordshire, hvor astronomerne blandt andet kiggede på billeder fra det såkaldte Isaac Newton-teleskop i La Palma.
Kvasarer befinder sig altid i midten af en galakse og er supertunge sorte huller, som, med glubsk appetit, sluger en omkringliggende skive af gas. Gnidningen mellem gaspartiklerne, der er på vej ned i det sorte hul, får temperaturen til at stige til flere millioner grader.
Gaspartiklerne bliver så varme, at en stor del af deres masse forvandles til stråling, hvilket i sidste ende skaber en eksplosion af lys, som ofte er stærkere end lyset fra alle stjernerne i værtsgalaksen tilsammen.
Kosmiske kollisioner er benzin
I den nye undersøgelse brugte forskerne Isaac Newton-teleskopet til at sammenligne billeder af 48 kvasarer inden for 3,5 milliarder lysår og deres værtsgalakser med billeder af mere end 100 galakser uden kvasar-aktivitet.
Her opdagede astronomerne blandt andet det, de kalder "forvrængede strukturer" i de ydre områder af de aktive galakser.
Konklusionen var, at galakser med kvasarer havde tre gange så stor sandsynlighed for at kollidere med andre galakser, og at selve kollisionen mellem galakserne sender gas i retning af det sorte hul og dermed er en del af brændstoffet bag det ekstreme lysshow.
Støv og gas udstøder skrig af lys
Gigantisk Sort hul suger gas til sig
I hjertet af en stor galakse med heftig stjernedannelse begynder et supertungt sort hul at tiltrække store mængder gas. Gassen hvirvler rundt om hullet med nær lysets hastighed.
Glohede partikler tænder eksplosion af lys
Partiklerne opvarmes til flere millioner grader og opnår så høje energier, at op mod 32 pct. af deres masse omdannes til stråling, hvilket skaber en voldsom eksplosion af lys.
Jetstrømme skyder brint ud i det tomme rum
Samtidig skyder to jetstrømme af ladede partikler helt ud i det intergalaktiske rum. Strømmene er en vigtig årsag til, at 40 pct. af den synlige masse er tynde brintgasser imellem galakserne.
Orkan af gas forhindrer stjernedannelse
Lyseksplosionen udbreder sig i alle retninger, og lystrykket skubber en orkan af gas væk fra det sorte hul og ud gennem galaksen. Undervejs spreder orkanen andre klumper af gas og modvirker på den måde, at klumperne danner stjerner. Bremsen på stjernedannelsen forklarer, hvorfor universet i dag indeholder relativt få kæmpegalakser.
Astronomerne vidste i forvejen, at kvasarer skabes af gaspartikler, som udsender et sidste "skrig" af lys, inden de forsvinder ned i det sorte hul.
Den nye undersøgelse afslører, at kosmiske sammenstød mellem galakserne altså også er afgørende for, at gassen overhovedet sendes i retning af de sultne, sorte kæmper.
Opdagelsen er, ifølge forskerne selv, et vigtigt skridt i retning af at forstå de kraftfulde objekter, der, på grund af deres enorme lysstyrke, fungerer som en slags fyrtårne i historien om universets barndom.
"Kvasarer spiller en nøglerolle i vores forståelse af universets historie og potentielt også fremtiden for Mælkevejen," lyder det blandt andet fra Johnny Pierce, som er en af forskerne bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.