Forestil dig en klode, hvor den ene side altid vender mod systemets stjerne og dermed er badet i evigt lys, og den anden side altid vender væk fra stjernen og dermed er henlagt i et uendeligt, iskoldt mørke.
Selvom det måske lyder lidt som plottet til en science fiction-film, er planeter med låst eller bunden rotation ret så hyppige, da de findes omkring de såkaldte røde dværgstjerner, der udgør op mod 70 procent af de stjerner, du kan se på nattehimlen.
Planeternes såkaldte dagsside kan være så glohed, at vand ikke kan eksistere på selve overfladen. Til gengæld kan nattesiden være så kold og ugæstfri, at enhver form for vand ville fryse til is.
Men nu har forskere fra University of California udpeget et meget specifikt område på exoplaneterne, som rent faktisk kan være beboelig. Undersøgelsen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Astrophysical Journal.
Den tynde tusmørke-zone i skillelinjen, også kaldet terminator-zonen, hvor de to sider mødes kan nemlig have nøjagtig den rette temperatur til at huse liv.
Det opdagede astronomerne ved at hjælp af avancerede klimamodeller, de normalt bruger til at beregne temperaturer, tryk, vind- og luftfugtighed på Jorden - blot med enkelte tilpasninger som fx et langsommere planetarisk kredsløb omkring stjernen.
Sådan kunne det beboelig område på en planet i bunden rotation se ud ifølge forskerne.
Ifølge forskerne selv er det en af de første gange, det er lykkedes at påvise, at den slags planeter rent faktisk kan fostre et beboeligt bælte omkring planeten.
Tidligere er astronomer mest gået efter de havdækkede exoplaneter i jagten efter beboelige områder i universet.
Men nu mener de amerikanske astronomer, at vi også bør udvide jagten til de todelte exoplaneter, selvom de måske på oversiden kan virke barske. Hvilket også ligner opfordringen i en undersøgelse udgivet i Astrobiology tilbage i 2013.
“Ved at udforske de her eksotiske klimatilstande øger vi vores chancer for at finde og identificere en beboelig planet i den nærmeste fremtid,” lyder det fra Ana Lobo, som er forskningsleder bag undersøgelsen.