Deres analyse, som er udgivet i Nature Communications, viser, at vi måske skal kigge særligt godt efter på jordlignende exoplaneter, der kredser om sollignende stjerner med et relativt lavt metalindhold.
En udmelding, der umiddelbart strider mod sund fornuft, da metalfattige stjerner også udsender mere ultraviolet lys, som blandt andet kan skade levende organismers DNA.
Ikke desto mindre var det én af opdagelserne, da astronomerne testede, hvilke parametre, der har indflydelse på en sollignende stjernes UV-stråling, og hvordan strålingen påvirker jordlignende planeter i kredsløb om stjernen.
Forklaringen følger her:
Stråling spiller sammen med atmosfæren
Astronomernes modeller afslørede, at indholdet af metal i stjernerne faktisk var vigtigere end temperaturen i forhold til beboeligheden af en fremmed planet - sandsynligheden for at finde beboelige verdener var ganske enkelt større omkring stjerner med et lavere indhold af metal.
Årsagen skal findes i måden, UV-strålerne interagerer med atmosfæren på.
Har exoplaneterne ilt i deres atmosfære, ligesom det er tilfældet på Jorden, vil samspillet mellem ilten og strålingen, ifølge forskerne, skabe et bedre skjold, som gør, at UV-strålerne ikke rammer selve overfladen af planeten.
"Vi har fundet frem til, at overfladen på planeter, der kredser om metalrige stjerner, er udsat for mere intens UV-stråling end overfladen på planeter, der kredser om metalfattige stjerner," skriver forskerne i undersøgelsen og fortsætter.
"Derfor er planeter i den beboelige zone omkring stjerner med lavt metalindhold det bedste mål i jagten efter kompleks liv på land."
Astronomerne mener ikke, at vi helt skal udelukke planeter i den beboelige zone omkring metalrige stjerner endnu.
Men de håber, at fremtidige undersøgelser, at exoplaneternes atmosfære med blandt andet verdens kraftigste rumteleskop, James Webb, kan hjælpe dem med at afgøre, om de er på rette vej.