På kort tid kan et gammaglimt udsende ti gange så meget energi, som Solen gør i hele sin 10 milliarder år lange levetid.
Dermed er de hidsige glimt af kortbølget elektromagnetisk stråling i rummet også nogle af de mest ekstreme energiudladninger, vi kender til.
Og nu har astronomer måske målt den kraftigste gammaglimt nogensinde - op mod 18 gange mere kraftfuldt end den tidligere rekordindehaver.
Synligt i flere timer
Det nyopdagede gammaglimt er blevet døbt det mundrette navn GRB 221009A og blev blandt andet opfanget af systemerne ombord på NASAs Swiftsatellit og Gemini South-teleskopet, der vogter Universet fra bjergområdet Cerro Pachón i Chile.
Og det har fået astronomer verden over til at rette teleskoper mod signalet for at måle på den ekstreme efterglød.
Swiftsatellittens Burst Alert Telescope (BAT) spotter i løbet af 15 sekunder et gammaglimts position og videresender data til andre teleskoper.
Signalet fra gammaglimtet stammer fra en galakse omkring stjernebilledet Sagitta, eller Pilen, som det også kaldes, og menes at være opstået omkring 2,4 milliarder lysår fra Jorden.
Her var det synligt for teleskoperne i hele 10 timer, hvilket gør det til et af de længstvarende glimt, der nogensinde er opdaget.
Og ikke nok med det. GRB 221009A kan også være afsender af den største energiudladning, vi nogensinde har målt fra det dybe rum.
Skabte røre i Jordens atmosfære
Normalt bliver de gigantiske rumeksplosioner målt i gigaelektronvolt, mens kun få af glimtene til dato er nået op på et energiniveau på 1 teraelektronvolt.
I den nyopdagede eksplosion målte Det kinesiske Large High Altitude Air Shower Observatory fotoner med et energiniveau på op mod 18 teraelektronvolt.
Men oplysningerne skal bekræftes af andre astronomer, før den kosmiske eksplosion kan skrive sig helt ind i rekordbøgerne.
Desuden beskriver flere medier, hvordan eksplosionen også skabte røre i Jordens atmosfære og efterlod mærkværdige forstyrrelser i den langbølgede radio-kommunikation.
Swiftteleskopet fangede eftergløden fra GRB 221009A-udbruddet omkring en time efter, at eksplosionen blev observeret. Ringene på billedet bliver skabt af røntgenstråling, som spreder sig i det ellers usynlige støv.
Sker en gang hver 1000 år
Det er stadig usikkert, hvad der præcist forårsagede det exceptionelt energirige eksplosion, som astronomerne kalder en "1 ud af 1000-års begivenhed".
Men forskernes hovedmistænkte er en døende kæmpestjerne, der er kollapset og har skabt et nyt sort hul.
En proces, hvor det sorte hul skyder stof ud gennem den kollapsende stjerne med tæt på lysets hastighed. Stoffet kolliderer herefter med resterne fra stjernen og skaber den ekstreme gammastråling.
Lær mere om, hvordan gammaglimt kan opstå her:
Kollapsende kæmpestjerne udsender dødsstråler
To massive gammaglimt gav i 2019 vigtig viden om dødsstrålernes fødsel. De underbyggede blandt andet teorien om, at fotoner bliver accelereret af elektroner i en proces kaldet omvendt comptonspredning.
Rød kæmpe brænder ud
En kæmpestjerne med en masse, der er omkring 40 gange større end Solens, opbruger sit brændstof og kollapser.
Supernova eksploderer
Temperaturen øges til 100 billioner °C, hvilket slynger partikler udad. De kolliderer med rester af stjernen og forårsager en hypernova.
Sort hul skyder stof udad
Dannelsen af sort hul driver en skal af stof med 99,9999 procent af lysets hastighed ud gennem den kollapsende stjerne.
Kollision skaber gammastråling
Stoffet kolliderer med rester af stjernens ydre atmosfære, hvilket skaber en stor mængde gammastråling med lav og mellemhøj energi.
Gassky pumper fotoner med energi
Mødet med den interstellare gas accelererer elektroner, som overfører energi til fotoner ved omvendt comptonspredning.
Gammaglimt skyder afsted
Fotonerne kan blive en milliard gange så energirige som almindeligt lys, og gammastråling med ekstremt høj energi opstår.