På bare en tusindedel af et sekund strømmer der mere energi ud af et såkaldt kort radioglimt, end der gør fra Solen på tre døgn.
De kraftige energiudladninger rejser langt gennem universet, inden radioteleskoper opfanger dem som kortvarige glimt af radiobølger på vores himmelstrøg. Ny forskning viser, at Jorden rammes af de mystiske radiosignaler, som forkortes FRB, omkring 1000 gange i døgnet.
Hvad radioglimtene helt præcist er, og hvor de stammer fra, er dog stadig uvist, og teorierne varierer.
Én ting er dog sikker - de voldsomme mængder af energi må komme fra et ekstremt miljø i rummet.
Nogle forskere arbejder derfor med hypotesen om, at glimtene stammer fra de energimættede områder omkring sorte huller, mens andre undersøger, om de opstår på grund af pulsarer, magnetarer, gammastråle-glimt eller en fremmed livsforms forsøg på at kommunikere.
Astronomer fordobler næsten antallet af særlige radioglimt
Takket være nye, større og bedre radioteleskoper går det hurtigt med at påvise nye radioglimt på Jordens himmelstrøg.
Det kraftige CHIME-teleskop i Canada har siden opførslen i 2015 fundet intet mindre end tusinde nye radioglimt.
I en ny undersøgelse har et internationalt hold af astronomer brugt data fra CHIME-teleskopet og udviklet en ny algoritme, der tilsammen har fundet 25 nye radioglimt, som fra samme kilde rammer Jorden flere gange.
Før den nye undersøgelse var der kun påvist 29 af de sjældne, gentagne FRB.
Canadian Hydrogen Intensity Mapping Experiment-teleskopet (CHIME) står i Dominion-observatoriet i British Columbia, Canada. Det har siden 2015 påvist intet mindre end 1.000 nye korte radioglimt (FRB).
Algoritmen gennemgår de enorme mængder data fra radioteleskopet på jagt efter lydbølger, der ligner hinanden.
Den kigger efter, hvor hurtigt radioglimtene går fra højfrekvens til lavfrekvens, efterhånden som de støder ind i materiale på rejsen gennem rummet.
Astronomerne ved endnu ikke, hvor de kraftige glimt af radiostråling stammer fra.
3 facts om fast radio bursts
Hvis glimtene ligner hinanden på det parameter, er der en chance for, de har rejst samme rute og altså er startet samme sted.
Og det har hele 25 af de påviste korte radioglimt ifølge det internationale forskerhold.
Gentagelser kan pege forskerne på sporet af glimtenes ophav
Forskerne har ikke fundet noget mønster i radioglimtenes gentagelser. Den eneste undtagelse er glimtet ved navn FRB 180916, som tilsyneladende rammer Jorden hver 16. dag.
Undersøgelsen viser også, at de gentagne radioglimt er meget sjældne - kun 2,6 procent af de påviste FRB stammer fra samme kilder.
Men selvom de er sjældne, kan de mystiske gentagne glimt blive en stor hjælp til at finde ud af, hvad der forårsager de korte radioglimt i det hele taget.
"Enhver forklaring for korte radioglimt skal også kunne forklare, hvorfor nogle kilder er hyperaktive, mens andre for det meste er stille," påpeger Ziggy Pleunis, der ledte den nye undersøgelse, overfor Universe Today.
Astronomerne ved på den måde lidt mere om, hvad de skal lede efter, efterhånden som radioteleskoperne bliver bedre og kan finde flere af de mystiske radioglimt.